Ledelse i Udvikling 2 - 2012

Tema: Projektledelse

Projektledelse
– et effektivt værktøj til nyskabelse

Projektledelse er blevet et udbredt koncept og værktøj for at undgå at nye initiativer og innovationsprojekter drukner i hverdagens tumult af ’brandslukning’ og drift. Og værktøjet kan dermed være et effektivt værktøj til at sikre gennemførelse af nyskabende aktiviteter og forandringer.

Ifølge Wikipedia defineres projektledelse som ”ansvaret, rollen og opgaven med at planlægge, organisere og styre en afsat mængde ressourcer frem mod et fastlagt mål og formål”. En projektleder har derfor mange kasketter på og er både igangsætter, ankermand og forandringsleder. Samtidig skal budgetter og tidsfrister overholdes, hvilket kræver en person, som ligeledes er bevidst om mål og midler.

Hvad der skal til for at få succes som projektleder, er et vanskeligt spørgsmål at besvare. Nogle teoretikere har argumenteret for, at det ikke er nødvendigt at have ekspertise om det tekniske/faglige område der ledes. I praksis er en succesfuld projektleder imidlertid oftest forbundet med en vis forståelse og indsigt i det specifikke fagområde, som projektet tilhører.

Som i stort set alle ledelsesroller kræver projektledelse kommunikation, kommunikation og lidt mere kommunikation. Ofte konkurrerer projektlederen om medarbejdernes tid og fokus fra andre driftsområder, og lederen har derfor en stor rolle i at skabe interesse, motivation og fokus for at sikre at projektet gennemføres tilfredsstillende.

En af de negative sider ved projektledelse er Work-Life-balancen. Projektledelse er i dag blevet lig med, at personen er tilgængelig 24/7. En uheldig udvikling man som virksomhed bør håndtere for at sikre, at arbejdet ikke tager overhånd og resultere i stress og andre sygdomssymptomer.

Når det er sagt, er projektledelse et yderst nyttigt værktøj, som kan være med til at sikre innovation i et ellers bureaukratisk og stift system.

God læselyst.


Jens Povelsen

Klar til modvind og høj bølgegang

Projektledere til opstilling af havvindmølleparker vurderes ikke kun på deres faglighed og projekterfaring men skal også havde de rette personlige egenskaber, lyder meldingen fra Niels Vangsø Andersen, Head of Human Ressources hos Fredericia-virksomheden A2SEA.

Frank Madsen, managing director, PA Consulting Group

Projektledelse kan være vejen ud af krisen – hvis udført rigtigt

Vi – og verden omkring os – befinder os midt i en alvorlig økonomisk krise. Det er der ingen grund til at gå dybere ind i. Det er et faktum. Lad os i stedet se på de metoder og værktøjer, vi (virksomheder og offentlige organisationer) kan bruge for ikke kun at komme ud af krisen – men at komme stærkere ud af krisen. Og værktøjer er der masser af, det gælder bare om at bruge dem rigtigt og på det rigtige tidspunkt. Et af disse værktøjer er kunsten at projektlede. For mange er projektledelse et mærkeligt, lidt luftigt koncept. For projektleder vi egentlig ikke alle i det daglige? I forhold til medarbejdere, kolleger og generelle opgaver? Jo, til dels. Men der er forskel på at projektlede rimligt og at projektlede fantastisk – det gør en forskel.

Anita Mac, lektor i Organisation og Ledelse, udvikler af Masteruddannelse i Projektledelse og Procesforbedring, RUC

Skab motivation i hele projektprocessen

Projekter er naturligvis forskellige. Et byggeprojekt har et andet forløb end et forskningsprojekt. Der er også store forskelle på projektkulturer. Et it-projekt har en anden kultur end et pædagogisk projekt. Der er også forskel på projekters varighed og ressourcer og på omfanget og typen af interessenter. Men fælles er, at projekter er unikke opgaver, der kun skal løses én gang, og som der ikke er en fuldstændig kendt løsning på.

Benedicte Strøm, kommunikationsrådgiver, +Strøm

Virtuel kommunikation er en overset udfordring

25 af Danmarks top 100 virksomheder har deltaget i en kvalitativ undersøgelse om virtuel kommunikation. Konklusionerne er overraskende. Kun få har en politik på området, der eksempelvis angiver, hvornår deres medarbejdere kan/skal anvende virtuel kommunikation. De interviewede HR- og kommunikationsdirektører vidste, at deres medarbejdere havde udfordringer med virtuel kommunikation. Det afspejlede sig nemlig blandt andet i de årlige medarbejdertilfredshedsanalyser og gav særligt udslag under punkterne ”forhold til nærmeste leder” og ”trivsel i afdelingen”. Alligevel tilbyder de ikke deres ledere træning i virtuel kommunikation.

Anne Øvlisen

Spørgsmål omkring skat


Frank Pedersen, SEB Pension

Efterløn eller pensionsopsparing?


Karen Kramhøft, Ledelseskonsulent, Teknologisk Institut, Uddannelse

Hav tjek på værdierne – og stå stærkere

En stærk leder er kendetegnet ved at have et solidt personligt fundament og stor klarhed over, hvad han eller hun står for. Kerneværdierne er tydelige både for lederen selv og for omgivelserne. Værdier er fundamentet for de valg og beslutninger, vi træffer i dagligdagen. Bevidst eller ubevidst fungerer de som pejlemærker, der hjælper os til at navigere i en kompleks hverdag. En stærk leder med personlig gennemslagskraft er bevidst om sine værdier. Det handler om at vide, hvad der er vigtigst for at kunne agere tydeligt, prioritere klart, og arbejde effektivt hen imod personlige og faglige mål. Derfor er formålet med denne artikel at inspirere til et tjek med dine kerneværdier.

Marie Korsgaard, Communication Manager, PID–Personalechefer I Danmark

Man skal gøre det, man er gladest for

Med sin åbne og utraditionelle tilgang til livet har 32-årige Julie Vibe Michelsen på bare to år opbygget en virksomhed med 88 medarbejdere. Julies grundlæggende tro på, at man skal gøre det, man er gladest for, beviste hun ikke blot var tomme ord, da hun frasagde sig direktørposten til fordel for at gøre netop det, hun helst ville.

Lars Vesterløkke, Ritzaus Bureau

Anders Fogh Rasmussen

Lykken er at se forløbet og opleve det lykkes

Anne-Marie Dahl, fremtidsforsker, Futuria

Virtuelt oseri – en ny forbrugertrend?


Pia Norup, Direktør, LifeCapacity

”Adrenalin junkies” i jakkesæt …


Kirsten Weiss

Fordommene skygger for forretningen i Norden

Der er mere, der forener end skiller de nordiske broderfolk, men i samarbejdet løber vi sur i nuancerne og lader fordommene om ”de andre” flyde frit. Jo mere bevidste vi er om os selv, jo mere tolerante, nysgerrige og innovative har vi også mulighed for at blive. Det er Nordens store chance. Hvis ledelsen altså griber den og formår at bevidstgøre organisationen frem for at lade den stivne i stereotypificering.