M81A4643 (1) (2) WEB

Jean-Stéphane Arcis og Pascal Houillon

 

Pressemeddelelse

 

Talentsoft og Cegid indleder eksklusive forhandlinger om opkøb

- vil være førende på det europæiske marked for lønsystemer og HR-løsninger i skyen

 

Virksomheden Cegid, der har specialiseret sig i business management-løsninger, styrker nu sin position inden for HR-løsninger med overtagelsen af Talentsoft, der er specialist i cloud-baseret Talent Management. Den nye enhed bliver én af Europas største inden for en hurtigtvoksende sektor, og det baner vejen for yderligere ekspansion både i Europa og globalt.

Talentsoft er én af Europas førende virksomheder inden for cloud-baseret software til Talent Management med 14 års erfaring og flere end 2.200 kunder i 130 lande. 

Med opkøbet af Talentsoft udvider virksomheden Cegid nu sin portefølje inden for HR-løsninger målrettet mellemstore europæiske virksomheder. Takket være Talentsofts position i Nordeuropa styrker Cegid desuden sin forretning internationalt.

“Opkøbet af Talentsoft gør, at vi kan accelerere vores strategi og dermed bedre servicere vores HR-kunder. Sammenlægningen af Talentsoft og Cegid gør, at vores virksomheder bliver en samlet, førende enhed med en omsætning på over 600 mio. euro. Vi har en fælles vision, der, kombineret med synergieffekten fra virksomhedernes respektive kundeporteføljer, talent og kultur bygget på samarbejde og iværksætteri, skaber fantastiske muligheder. Dertil kommer en omsætning, hvoraf 80 pct. foregår i skyen. Den kombination gør, at vi kan tilbyde vores kunder adgang til en række brugbare og innovative løsninger både i Frankrig og resten af verden,” siger Pascal Houillon, adm. direktør i Cegid.

Talentsoft, der er vokset markant siden stiftelsen, har fundet en stærk allieret i Cegid og dennes hovedaktionær, Silver Lake, til at finansiere og strukturere den kommende ekspansion. 

“Som aktionær er Silver Lake glad for fortsat at kunne understøtte Cegids udvikling og bidrage til at gøre virksomheden endnu stærkere på det europæiske cloud-marked. Med opkøbet af Talentsoft, som er årets femte, konsoliderer vi virksomhedens strategi på markedet for lønsystemer og HR-løsninger og tager samtidig hul på et nyt kapitel i Frankrig og Europa. Talentsoft og Cegids løsninger komplimenterer hinanden godt, og vi har stor tillid til virksomhedernes ledelse. Det er en perfekt kombination for HR-afdelinger i et marked med stort potentiale, og vi er derfor sikre på, at den nye enhed bliver en succes,” siger Christian Lucas, Co-Head i Silver Lake EMEA og Vice-Chairman i Cegid Groups bestyrelse. 

Også Goldman Sachs, BPI, Highland Europe, Seventure og TempoCap udtrykker alle tilfredshed med opkøbet. 

“Vi har med stor glæde støttet Talentsofts udvikling i samarbejde med virksomhedens grundlæggere og entreprenører. Vi er taknemmelige for deres tillid, som har gjort det muligt at investere i teknologi, udvide porteføljen og tredoble antallet af kunder. Det gør, at vi nu - sammen med Cegid - kan etablere én af Europas førende tech-virksomheder,” siger Alexandre Flavier, Executive Director i Goldman Sachs.

De tre medstiftere, Jean-Stéphane Arcis, Joel Bentolila og Alexandre Pachulski bliver sammen med Talentsofts ledelse og 600 medarbejdere en del af Cegid inden for de kommende uger. 

 

Jean-Stéphane Arcis, Pascal Houillon, Alex Pachulski og Joel Bentolila

 

“Fusionen kommer på et perfekt tidspunkt i Talentsofts rejse. Vi oplever vækst og er mere motiverede end nogensinde før, fordi vi ønsker at støtte vores kunder i deres digitale HR-transformation. Derfor glæder vi os meget til at blive en del af Cegid. Synergien er åbenlys på flere områder, bl.a. i form af de produkter, vi tilbyder, men også geografien. Sammen med Cegid vil vi fortsætte vores rejse, mens vi servicerer vores kunder og indtager nye markeder,” siger Jean-Stéphane Arcis, adm. direktør i Talentsoft. 

Opkøbet er fortsat betinget af relevante myndigheders endelige godkendelse.

 

Om Cegid

Cegid er førende inden for business management-løsninger og hjælper både private virksomheder og offentlige sektorer med digitalisering. Virksomhedens forretningsvision er både pragmatisk og nytænkende. I en konstant omskiftelig verden åbner Cegid nye muligheder, så hvert forretningsområde løbende effektiviseres. Cegid har 3.000 ansatte og sælger sine løsninger i 75 lande. I 2020 omsatte Cegid for 498 mio. euro. Besøg www.cegid.com og http://jobs.cegid.com/ for mere information.

Om Talentsoft

Arbejdsmarkedet udvikler sig hurtigt, og nøglen til succes er evnen til at tilpasse arbejdsstyrkens kompetencer og talenter. Derfor er Talentsofts mission at realisere hver enkelt medarbejders potentiale og transformere organisationen i processen. Tusinder af organisationer udnytter virksomhedens åbne People@Work-platform til at fremskynde talent-transformation på måder, der passer til konteksten, behovet og de teknologiske økosystemer. Læs mere på www.talentsoft.com.