Træfpunkt er for dig, der arbejder med eller interesserer dig for HR, ledelse og arbejdsliv. Deltage i Lokomotivværkstedet, København, den 16. og 17. september 2026.
Det store konferenceprogram gør Dansk HR Træfpunkt noget helt særligt. Du kan nemlig deltage i en lang række GRATIS keynotes og foredrag. De giver dig unik viden og praktiske erfaringer, og opdaterer dig på de varmeste trends inden for HR og ledelse. Du får altså en overflod af inspiration og viden, som du kan omsætte til værdi i din virksomhed. Din eneste investering er din (dyrebare!) tid, det hele er nemlig gratis. Du sparer derfor tusindvis af kursus- og konferencekroner.
Se hele programmet her.
Du får inspiration til nye HR-løsninger til din organisation. Intet sted i Norden er så mange HR-leverandører nemlig samlet et sted, og de er klar til at hjælpe dig med at løfte HR-opgaverne på din arbejdsplads. Du kan let komme i dialog med din næste samarbejdspartner og på den måde spare dig selv og din virksomhed for en masse tid.
På Speakers Corner kan du begge dage høre udstillere holde interessante indlæg, og du kan overvære spændende paneldiskussioner.
På Træfpunkt er hele HR-branchen samlet, og det er derfor en super mulighed for at pleje og udbygge dit netværk med nye og gamle kolleger fra branchen.
Er du alene om HR i din virksomhed, får du mulighed for at møde HR-ansvarlige fra andre virksomheder, som du kan sparre og udveksle erfaringer med. Er I flere i jeres HR-afdeling, er det oplagt at bruge dagen(e) som en teamudviklings- og inspirationsdag – del jer eventuelt op, så I kommer omkring flest mulige aktiviteter og foredrag, så I senere kan dele med hinanden, hvad I har lært, set og hørt.
Træfpunkt er for alle med interesse for HR. Vi lover dig, at det bliver to spændende dage fyldt med lærerige oplæg, interessante udstillere og mulighed for at pleje dit netværk.
Træfpunkt er årets største og vigtigste HR-event. Du får mulighed for at blive opdateret på, hvad der rører sig i branchen, så her kan du blive inspireret og møde de mennesker og virksomheder, der går forrest med udvikling og resultater, samt de nye tendenser og trends.
Træfpunkt er gratis og åbent for alle
Træfpunkt er ikke kun for medlemmer af Dansk HR – det er for alle, der arbejder med eller interesserer sig for HR, ledelse, arbejdsliv og organisationsudvikling.
Arrangementet er skabt som et åbent mødested, hvor HR-professionelle, ledere og andre nysgerrige kan få ny inspiration, dele perspektiver og blive klogere på aktuelle temaer inden for HR og ledelse. Du behøver derfor ikke at være medlem for at deltage.
Det er gratis at deltage i Træfpunkt, og alle er velkomne. Så uanset om du allerede er en del af Dansk HR, overvejer et medlemskab eller blot gerne vil blive inspireret og møde andre med interesse for HR-feltet, kan du tilmelde dig og deltage uden beregning.
Nogle beslutninger kan ikke vente, til behovet er åbenlyst. De kræver blik for det, der er på vej, mod til at handle i tide og omtanke for de mennesker og organisationer, beslutningerne berører.
Det er kernen i årets tema på Træfpunkt HR 2026: Rettidig omhu.
For både HR og ledere handler det om at tage en aktiv rolle i en tid præget af nye teknologier, skiftende rammer, stigende krav og et arbejdsmarked i bevægelse. Ikke kun ved at reagere på forandringer, men ved at være med til at forudse dem, forstå dem og omsætte dem til konkrete indsatser.
Gennem messen og konferencen undersøger vi, hvordan HR og ledere kan navigere i en kompleks virkelighed og samtidig skabe robuste organisationer, attraktive arbejdspladser og bæredygtige løsninger for fremtiden.
Ledelse i en ustabil verden
Verden er præget af forandringer, usikkerhed og stigende kompleksitet. HR spiller en central rolle i at understøtte ledere og organisationer, når strategier skal omsættes til handling, og medarbejdere skal navigere i nye virkeligheder. Hvordan leder vi mennesker, når rammerne konstant ændrer sig?
AI og HR-algoritmer
Kunstig intelligens udvikler sig med stor hastighed og påvirker allerede måden, vi rekrutterer, udvikler medarbejdere og træffer beslutninger på. Samtidig ser vi en stigende anvendelse af HR-algoritmer og datadrevne værktøjer i alt fra talentudvælgelse til performance management.
Men hvordan sikrer vi, at teknologien anvendes ansvarligt? Hvordan undgår vi bias, og hvordan bevarer vi fokus på etik, transparens og det menneskelige perspektiv? På HR Træfpunkt 2026 undersøger vi både mulighederne og faldgruberne ved fremtidens HR-teknologi.
Løngennemsigtighed - fra EU-krav til praksis
De kommende EU-krav om løngennemsigtighed vil få stor betydning for virksomhedernes HR-arbejde. Mange organisationer står over for nye krav til dokumentation, processer og kommunikation. Hvordan forbereder vi os bedst muligt, og hvordan kan vi bruge løngennemsigtighed som løftestang for større tillid, ligestilling og organisatorisk modenhed?
Neurodiversitet og fremtidens arbejdsplads
Flere virksomheder oplever allerede en stigende grad af neurodiversitet blandt medarbejderne, og udviklingen forventes kun at fortsætte i de kommende generationer. Det stiller nye krav til ledelse, arbejdsmiljø, rekruttering og organisering af arbejdet.
Hvordan skaber vi arbejdspladser, hvor forskellige måder at tænke, lære og arbejde på bliver en styrke? Og hvordan sikrer vi, at både medarbejdere og ledere får de rette rammer for at lykkes?
Rettidig omhu i HR og ledelse
Fælles for årets temaer er, at de handler om at være på forkant. Uanset om det gælder teknologi, lovgivning, ledelse eller nye medarbejderbehov, står HR centralt i arbejdet med at skabe organisationer, der kan håndtere fremtidens udfordringer.
På HR Træfpunkt 2026 samler vi HR-professionelle, ledere og eksperter for at dele viden, erfaringer og løsninger, der gør os bedre rustet til at handle med rettidig omhu – til gavn for både mennesker og forretning.
Vi leder efter kandidater, der har gjort noget ekstraordinært - Indsatser, der har haft en tydelig effekt inden for HR eller Ledelse.
Udstillerliste
Her finder du alle udstillere, der deltager i messen. Du kan finde detaljer om hver udstiller, og derudover byder flere af udstillerne på forskellige tilbud på deres stande.
Speakers Corner
På Speakers Corner kan du opleve præsentationer fra de mange udstillere som deltagere på messen. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål efter de forskellige indlæg.
Sponsorer
Dansk HR Træfpunkt bygger på samarbejde med og støtte fra en række nøgleaktører inden for HR-branchen.
På Dansk HR Træfpunkt 2026 samler vi nogle af landets stærkeste profiler inden for HR, ledelse, arbejdsliv, trivsel, AI og organisationsudvikling.