KONFERENCEPROGRAM 

Hvad kan du forvente til Dansk HR Træfpunkt i 2026?

Hvordan leder vi mennesker, organisationer og fællesskaber i en tid præget af usikkerhed, teknologiske gennembrud og konstante forandringer?

På Dansk HR Træfpunkt 2026 samler vi nogle af landets stærkeste profiler inden for HR, ledelse, arbejdsliv, trivsel, AI og organisationsudvikling til to dage fyldt med indsigt, inspiration og konkrete værktøjer.

På Store og Lille Scene kan du opleve keynote-oplæg, cases og debatter, der sætter fokus på de største udfordringer og muligheder i fremtidens arbejdsliv. Fra AI i HR og løngennemsigtighed til psykologisk tryghed, fællesskaber, performance, trivsel og fremtidens ledelse.

Programmet er sammensat med fokus på både strategisk perspektiv og praktisk anvendelse, så du går hjem med ny viden, nye perspektiver og konkrete idéer, du kan omsætte direkte i din organisation.

Glæd dig til to dage med inspiration, refleksion og stærke møder med både eksperter og branchekolleger - se hele programmet herunder.

*Vi tager forbehold for ændringer i programmet.

STORE & LILLE SCENE

Onsdag den 16. september

TBA

📍Store Scene | Onsdag | 10:00 - 10:45

TBA

Dannie Kjeldgaard

📍Lille Scene | Onsdag | 10:00 - 10:45

Institutleder, professor, Institut for Virksomhedsledelse, Syddansk Universitet

Polykrise og en polycentrisk verdensorden sætter de grundlæggende antagelser for strategi under pres. Oplægget problematiserer, hvordan virksomheder må navigere, når stabile referencepunkter forsvinder, og hvilke strategiske forhindringer og muligheder der opstår i en vedvarende ustabil verden.

Keynoten analyserer, hvordan disse forskydninger ændrer betingelserne for virksomheder – for organisering og for de strategiske relationer med kunder, medarbejdere og andre interessenter, der også navigerer i en ny virkelighed.

Oplægget diskuterer, hvad det betyder, når de strukturer og antagelser, som strategi hviler på, selv er i bevægelse, og hvor stabilitet ikke længere kan tages for givet.

Karen Marie Fiirgaard

📍Store Scene | Onsdag | 11:00–11.45

Erhvervspsykolog og indehaver af egen virksomhed, Erhvervspsykologen i Aarhus

Fremtiden er uforudsigelig og det er svært at vide, hvad den næste udfordring bliver. Men vi ved, at den kommer. Når vi ikke kan regne ud, hvad de næste udfordringer bliver, må vi i stedet opbygge organisatorisk kapacitet til at respondere på dem på en hensigtsmæssig måde.

I denne keynote viser erhvervspsykolog Karen Marie Fiirgaard, at det afgørende ikke er at kunne forudsige fremtiden, men at opbygge troen på at vi i fællesskab kan respondere på den næste udfordring. Med en enkel model viser hun, hvordan arbejdsfællesskaber kan opbygge robusthed og handlekraft til mødet med ”det næste”. Hun giver også et bud på hvordan vi kan omfavne alle de psykologiske reaktioner der opstår, når vi præsenteres for udfordringer.

I oplægget får du:

  • En enkel model til at styrke robusthed og samarbejde i organisationer
  • Inspiration til hvordan man opbygger troen på, at man kan klare udfordringer sammen
  • Perspektiver på HR’s rolle i at udvikle stærke arbejdsfællesskaber 

TBA

📍Lille Scene | Onsdag | 11:00–11.45

TBA

Veronica Fridfeldt Hoff & Stine Marott Normann

📍Store Scene | Onsdag | 13.00 - 13.45

Partner, Reward Advisory & Partner, Surveys & Analytics, Klar Reward Agency

Hvordan forbereder du din organisation på løngennemsigtighed? Få indsigt i, hvordan du bygger en stærk lønstruktur, som sikrer en objektiv løndannelse, der styrker tillid og fairness.

Vi viser, hvilke redskaber I har brug for – og hvilke kompetencer I skal opbygge for at få succes med jeres lønpolitik under løngennemsigtighed.

Få et klart overblik over dine næste skridt – og hvordan du styrer uden om de typiske faldgruber.

Christina Just & Kirstine Rask Lauridsen

📍Lille Scene | Onsdag | 13.00 - 13.45

Forretningschef, Diversitet & Inklusion, Capax Recruitment og Hans Knudsen Instituttet

TBA

TBA

📍Store Scene | Onsdag | 14.45 - 15.30

 

STORE & LILLE SCENE

Torsdag den 17. september

Anne Skare Nielsen

📍Store Scene | Torsdag | 10:00 - 10:45

Forsker, Universal Futurist

Det kaos vi står i lige nu, er ikke en overgangsfase. Det ER det nye normale.
Verdensordener vakler. Teknologier accelererer. Generationer skifter værdier. Og midt i det hele står HR. Med et kald fra fremtiden om at træde i karakter. Blandt andet som arkitekter for fremtidens nye, sociale kontrakter.
I dette foredrag inviteres du til at træde ind i rollen som Human Revolutionaries - dem, der designer kultur, retning og spilleregler for en radikalt bedre fremtid.
•    Hvem får succes i den verden, der er på vej?
•    Hvordan aktiverer vi “Survival of the Friendliest” som konkurrencekraft?
•    Og hvilke nye jobs og roller bliver der megameget brug for?
Det bliver sjovt, det bliver interaktivt og du kan bruge det til at skabe fremtiden - med det samme. 

Lene Becker Bang

📍Lille Scene | Torsdag | 10:00 - 10:45

Space Commander/direktør, LAIKA Rumdesign

Tre kvarter, fire megatrends og fem hjernerum: Lene Becker Bang præsenterer udvalgte globale megatrends, der får indflydelse på fremtidens arbejdsliv. På basis af LAIKAs forskningsbaserede bøger om hjernerum, gives herefter konkret inspiration til hvordan I selv kan tænke i design og kultur med fokus på at skabe variation, produktivitet, kognitiv balance, trivsel og inklusion. 

Resultatet er et effektivt og meningsfyldt kontormiljø, medarbejdere vælger til – et HR-redskab med målbar effekt på trivsel, branding og fastholdelse.

I denne keynote får du et energifyldt oplæg med konkrete, hands-on eksempler på, hvordan vores fælles kontor kan understøtte forskellige behov, øget engagement, effektivitet - og verdens bedste følelse af fællesskab.

Jarle Fink Kondrup

📍Store Scene | Torsdag | 11:00–11.45

Partner, Innovationlab

AI er rykket fra overskrifterne og ind i hverdagen. Spørgsmålet er ikke længere, om HR skal forholde sig til det, men hvordan. 

I dette oplæg får du et skarpt blik på, hvor AI skaber reel værdi, hvilke greb der virker i praksis og hvor det giver mening at starte.

Ingen buzzwords men benhårdt fokus på konkrete anvendelser, prioriteringer og implementering.

Du går derfra med noget, du kan bruge, og ikke bare noget, du har hørt om.

I denne keynote får du blandt andet: 

  • Et klart overblik over, hvor AI skaber mest værdi i HR lige nu
  • Konkrete idéer, der kan omsættes til handling med det samme
  • Inspiration til at prioritere de rigtige indsatser frem for at jagte alt
  • Et stærkere grundlag for at tage dialogen internt i HR og med resten af forretningen 

Simon Holst Jørgensen

📍Lille Scene | Torsdag | 11:00–11.45

Partner, &Peopl ApS

People‑agendaen handler om at udvikle de kompetencer, kulturer og samarbejdsformer, der gør konsulenter i stand til at skabe maksimal kundeværdi.

Det indebærer stærk onboarding, løbende læring og en tydelig forventningsafstemning om kvalitet, mindset og ansvar.

Fokus er på trivsel, psykologisk tryghed og et miljø, hvor mennesker får energi af både kunderne og hinanden.

Når mennesker lykkes – både fagligt og menneskeligt – løfter det hele forretningen, relationerne og kvaliteten hos kunderne.

I denne keynote får du inspiration til, hvordan du kan drive en konsulentvirksomhed, hvor medarbejderne ikke "bare" er et nummer, men hvor fokus er på reel værdi. Her bliver medarbejderne ikke målt på klassiske KPI, såsom tid anvendt og tid faktureret, men andre succesfaktorer der driver væksten og trivslen.

Sundhed og Trivsel

📍Store Scene | Torsdag | 13.00 - 13.45

Pia Hauge, Rikke Hørlykke og Pernille Snitkjær
Forfatter, træner & moderator / eksperter i sundhed og trivsel, Selvstændige / Pleaz

Oplægget sætter fokus på, hvordan HR kan lykkes med at implementere sundhed og trivsel i organisationen – og hvordan gode intentioner omsættes til vaner i en travl hverdag.

Pia Hauge, forfatter til Pause Power, viser, hvordan pauser kan forebygge stress, og giver konkrete bud på, hvornår og hvordan man holder effektive hjernepauser. Rikke Hørlykke introducerer til “puls-snacks” – korte, aktive pauser i løbet af arbejdsdagen, der kan bidrage til at reducere fysiske gener.

Oplægget præsenterer tre konkrete cases fra Lundbeck, Jyske Bank og Hummel, som deler erfaringer med at integrere sundhedstiltag i praksis.

Moderator Pernille Snitkjær binder oplægget sammen og sætter perspektiv på, hvad der skal til for at lykkes med implementeringen.

Marianne Granhøj

📍Lille Scene | Torsdag | 13.00 - 13.45

Partner, Kromann Reumert

Rasmus Thisted Højbæk

📍Lille Scene | Torsdag | 14.00 – 14.45

Chefkonsulent & Erhvervspsykolog, Ennova A/S

Rettidig omhu i HR og ledelse handler ikke kun om processer og politikker – det handler i stigende grad om vores evne til at opdage og reagere på begyndende brud i følgeskab og tillid, før de bliver til organisatoriske sammenbrud. I dette oplæg sætter erhvervspsykolog og chefkonsulent Rasmus Thisted Højbæk fokus på en tendens, der de seneste år er blevet markant tydeligere: At uroen i verden sætter sig i organisationer – og især i relationen mellem ledelseslagene.

Engagementsmålinger og Employe Experience data viser en voksende forskel i, hvordan ledere og medarbejdere vurderer topledelsens retning, handlekraft og nærvær. Men hvad gør man som topledelse, når et ledelseslag mister tilliden – og følgeskabet smuldrer? Og hvordan agerer man som HR i en hverdag, hvor sammenhængskraften og fællesskabet bliver udfordret? 

I denne keynote får du:

  • Skærpet opmærksomhed for at identificere begyndende tillidsbrud – inkl. hvilke datapunkter, adfærdsmønstre og signaler i organisationen der bør få HR og topledelsen til at reagere tidligt.
  • Indsigt i at vurdere alvor og risiko – så HR kan skelne mellem sund, strategisk uenighed og egentlige brud på fælles retning, tillid og følgeskab.
  • HR- og ledelsesgreb, der virker i praksis – når organisationen skal genopbygge retning, relationer og psykologisk sikkerhed efter uro, tvivl eller mistillid i ledelseskæden.

Eskild Ebbesen

📍Store Scene | Torsdag | 14.45 - 15.30

Foredragsholder og konsulent, Eskild Consult ApS

I en tid, hvor tempoet konstant accelererer – drevet af bl.a. AI og stigende krav til omstilling – oplever mange virksomheder, at reaktionen ofte bliver at arbejde hårdere. Vejen frem kan imidlertid handle om at finde “god fart” andre steder.

I dette oplæg deler Eskild Ebbesen sine erfaringer fra verdenseliten i roning og overfører dem til en moderne arbejdskontekst. Med fokus på at reducere modstand frem for blot at øge presset – og med konkrete værktøjer til at styrke samarbejdet og skabe en kultur, hvor kolleger aktivt løfter hinanden – viser han, hvordan virksomheder kan præstere i en kompleks og foranderlig tid.

Du skal tillade "Andre cookies" kategorien for at se dette indhold

Klik her for at ændre tilladelsen

Den vigtigste event inden for HR og ledelse

Deltage i København den 16. og 17. september 2026.