01.05.2023

Skønlitterær læsning er en kongevej til at udvikle ledelsesgrupper

Af Michala Schnoor, Erhvervspsykolog og partner i Organisation

Ledelse er fyldt med udfordringer og dilemmaer, der ikke findes entydige svar på. Men feltet for ledelsesudvikling er overstrømmet med instrumentelle snuptagsløsninger: ”5 ting, du skal gøre når…” og ”7 trin til…”. Samtidig savner mange ledere fællesskaber, hvor der er tid og rum til overvejelser om etik, værdier, magt, identitet og tvivl – alt dét, der netop ikke kan sættes på formel og som kræver sprog for kompleksitet og flertydighed. Læsning af skønlitteratur i ledelsesgrupper er et nyt bud på, hvordan man kan skabe sådanne fællesskaber og samtidig udvikle vigtige ledelsesfærdigheder.

Vi befinder os i et stort, lyst mødelokale. Der er kaffe på bordet og en ledelsesgruppe er samlet til en læseworkshop. Lederne har læst romaner, noveller og digte sammen de sidste 2 år og mødes regelmæssigt for at dele refleksioner omkring det, de har læst. ”Tiden, hvor vi kan lede gennem problemløsning, er forbi. De udfordringer, vi står overfor, er alt for store og komplekse til, at vi bare kan gå fra A til B. Vi har brug for helt andre måder at tænke og arbejde på ledelsesmæssigt”, siger en af lederne. Hans perspektiv er et respons på en lederkollegas refleksioner over et digt skrevet af Liv Sejrbo Lidegaard. Kollegaen havde læst digtet på mobilen og uden, at han var klar over det, havde mobilformatet opdelt teksten i tilfældige verselinjer. Han oplevede derfor teksten som abrupt og det mindende ham om hans dagligdag, der længe havde bestået i lange ”to-do”-lister og umulige prioriteringer mellem vigtige ledelsesopgaver. Han henviser til digtet, hvor et menneske ”løber og klatrer på klipper” med risiko for at ”skride ud”. Hans fortælling vækker genklang hos de andre og de begynder at dele refleksioner omkring de organisatoriske omstændigheder, som de skal bedrive ledelse i, og hvilke tilgange, der kan være hjælpsomme.

Styrkede relationer og psykologisk tryghed

Ledernes refleksioner på læseworkshoppen illustrerer noget af det, der sker, når ledere læser skønlitteratur sammen. Når man spørger lederne selv, så fortæller de, at litteraturen bliver ”et fælles tredje”, der skaber adgang til at tale om vigtige og betydningsfulde ting på en måde, som de ellers sjældent ville gøre. De oplever, at litteraturen medvirker til at skabe et helt andet rum end de vanlige ledelsesmøder og sparringssamtaler, fordi deres samtaler netop ikke tager afsæt i den daglige drift eller konkrete organisatoriske problemstillinger. Litteraturen handler om mennesker i nogle helt andre livssituationer og det giver lederne nye perspektiver og frihed til at dele noget af det, som de rumsterer med i deres ledelsesliv. ”Det bliver mere ufarligt”, som en leder udtrykker det.

Når ledere fx læser den norske forfatter Erlend Loes roman ”Doppler” (2004), der handler om en mands forsøg på at løsrive sig fra samfundets normer ved at flytte ud i skoven og udskifte kernefamilien med en relation til en elg, så giver det anledning til at tale om, hvornår lederne selv bøvler med snærende normer og forventninger eller tidspunkter, hvor de selv har haft lyst til at ”pakke sin rygsæk og flytte i skoven”. Lederne bliver i disse refleksioner klogere på både sig selv og hinanden. Og når de responderer på hinandens fortællinger i en styret og rammesat proces, så føler de sig bevidnet i vigtige værdier, færdigheder og bestræbelser.

Lederne i gruppen ovenfor fortæller således, at de oplever en langt større fortrolighed og sammenhængskraft i ledelsesgruppen efter, at de er begyndt at læse skønlitteratur sammen og at de er blevet meget bedre til at udveksle erfaringer og række ud til hinanden i det daglige. Fælles skønlitterær læsning kan altså medvirke til at styrke relationerne og den psykologiske tryghed i en ledelsesgruppe (Schnoor & Ejlskov, 2023).

Michala Schnoor, Erhvervspsykolog og partner i Organisation

Etisk refleksion og øget handlerum

Ledere har i kraft af deres formelle magt et særligt ansvar for at forvalte deres rolle på en etisk forsvarlig måde. Men det er ikke altid nemt i et organisatorisk liv, der er komplekst, uforudsigeligt og modsætningsfyldt. Ledere har derfor stor gavn af at skabe rum for fælles refleksion, hvor de kan sætte egne handlinger og beslutninger under kritisk lup og hvor de kan hjælpe hinanden med at anskue situationer fra flere vinkler. Fælles skønlitterær læsning er en virksom måde at træne dette på.

Noget af det, som ledere netop kan lære af at læse skønlitteratur, er, at hverken mennesker eller situationer er sort-hvide og at der sjældent er lette svar på komplekse problemer. Hvordan kan vi fx forstå Doppler og hans handlinger? Er han en hensynsløs egotripper, der svigter sin familie? En mand i krise, der søger efter mening i livet? En nytænkende rollemodel for opgøret med problematiske kulturelle idealer? Noget helt fjerde eller lidt af det hele?

Som mennesker læser vi litteratur med afsæt i vores egne livserfaringer og det gør, at vi hæfter os ved forskellige ting i teksten og forstår karaktererne og deres handlinger på forskellige måder. Og det kan ledere bruge aktivt, når de læser sammen og gør sig overvejelser omkring, hvordan de er nået frem til deres tolkninger og hvilke andre perspektiver der kunne være. Når ledere læser sammen på denne måde, øver de sig på at være nysgerrige på hinandens forskellige perspektiver frem for at drage hurtige konklusioner eller argumentere for ”den rigtige løsning”, som ofte sker, når ledere drøfter problemer og beslutninger i det daglige.

Den fælles skønlitterære læsning bliver på denne vis eksemplarisk for, hvordan ledere kan drøfte problemer og beslutninger på en måde, der både øger deres handlerum og den etiske kvalitet i deres handlinger. Noget af det, som ledere har brug for, når de skal finde veje videre i udfordringer og dilemmaer er netop noget af det, som skønlitteraturen kan bidrage med: At styrke indlevelsen i andre menneskers livsverden, stimulere vores forestillingsevne og anspore til samtaler, hvor den enkelte leder kan få øje på effekten af sine egne dogmer og handlinger (Münster, 2019).

Skønlitterær læsning skaber resonansfællesskaber

Når lederen i læseworkshoppen ovenfor når til den konklusion, at lineær problemløsning ikke længere slår til og at der skal andre ledelsestilgange til, så har han fat i noget vigtigt, der rækker langt ud over den konkrete ledelsesgruppes arbejde.

Den tyske sociolog Hartmut Rosa (2020) beskriver livet i det senmoderne samfund som, at ”vi altid og overalt befinder os på vej op ad en rulletrappe, der kører nedad”. Strukturel accelerationstvang og ideen om, at vi kan styre og kontrollere vores verden, skaber stress og fremmedgør os fra verden. Som mennesker har vi brug for at være i kontakt med nogen eller noget, som vi kan række ud imod og blive berørt af - vi har brug for resonansfællesskaber, mener han.

Lederes savn efter at sænke tempoet og skabe rum for fælles refleksion omkring temaer som etik, værdier, magt, identitet og tvivl, kan ses i denne sammenhæng: Ledere savner resonansfællesskaber! De savner fællesskaber, hvor de kan skabe mening og værdi i ledelsesopgaverne, hvor de kan føle sig forbundet med andre og hvor de kan træde frem som de ledere og mennesker, som de ønsker at være. Alt sammen noget, der kan gå tabt, når man i det daglige halser alene op ad en nedadkørende rulletrappe med alenlange ”to-do”-lister. Fælles skønlitterær læsning i ledelsesgrupper er et nyt bud på, hvordan man kan skabe sådanne resonansfællesskaber.

Kilder og videre læsning:

Fønsskov, M. H. & Magelund, A. N. (2021): Hvem er bange for Moby Dick? – om topchefer, der leder med skønlitteratur. Forlaget Klim.
Lidegaard, L. S. (2018): Vi er her. Gyldendal.
Loe, E. (2004): Doppler. Gyldendal.
Münster, L. T. (2019): Det læsende menneske – hvad sker der med os, når vi læser litteratur? Samfundslitteratur.
Münster, L. T. (2021): https://www.lederstof.dk/laes-skoenlitteratur-og-bliv-en-bedre-leder?utm_source=nytfralederstof.dk.
Rasmussen, A. J. & Wohlmann, A. (2019): Narrativer og empati. I Mai, A. (red.) (2019): Litteratur i brug. Forlaget Spring.
Ringgaard, D. (2014): Litteratur. I Tænkepauser 23. Aarhus Universitet.
Rosa, H. (2020): Det ukontrollerbare. Eksistensen.
Schnoor, M. og Ejlskov, M. (2023): På arbejde med Erik Scavenius – når ledelsesgrupper læser skønlitteratur. I: Erhvervspsykologi, vol. 21, nr. 1, s. 4-21.