Historien om DANSK HR

Hvordan blev foreningen oprettet?

I løbet af 1992 opstod ideen til et netværk for personalechefer, og i slutningen af det år blev foreningen formelt stiftet, og de første medlemmer kom til. Fire herrer med stor erfaring fra erhvervslivet – heriblandt Kim Staack Nielsen – så, at det i fremtiden ville blive et afgørende konkurrenceparameter, at man havde de bedste medarbejdere. Derfor var man af den klare overbevisning, at der ville blive et øget behov for at tage vare på personalet og sikre ordentlige personaleforhold. Da mange virksomheder allerede havde oprettet bitte små personalefunktioner – ofte blot med én medarbejder – så man, at der var behov for, at de kunne møde andre ligestillede og få viden, inspiration samt udveksle erfaringer.

Hvad fik man i medlemskabet dengang, og hvad får man i dag?

De fleste af de medlemsfordele, som var med, da man stiftede foreningen, eksisterer også i dag. Alle nye medlemmer modtog dengang med posten magasinet Personalechefen, som siden har skiftet navn til HR-chefen, men også den dag i dag får alle vores medlemmer magasinet tilsendt. Det første nummer var dog på 12 sider, mens du i dag kan glæde dig over at få langt mere indhold med 68 sider fyldt med spændende HR-indhold. Desuden får du jo også i dag magasinerne Ledelse i Udvikling og Uddannelse og Udvikling.

En anden medlemsfordel, som vi var klar over kunne have interesse for de personaleansvarlige, var erfagrupperne, hvor man netop havde muligheden for at sparre med andre og få inspiration og udveksle erfaringer. Netværksgrupperne er i dag stadig én af de helt centrale medlemsfordele, og det er den, som flest medlemmer aktivt har valgt til. Oprindeligt var der en jysk gruppe og en københavnsk erfagruppe. Med den nyeste oprettede netværksgruppe har vi i dag 14 grupper – nogle med fokus på HR generelt, andre med særlige fokusområder og endelig nogle rettet mod særlige grupper af HR-medarbejdere. De mange grupper i dag betyder, at næsten 40 % af alle vores medlemmer får inspiration til HR-arbejdet ved at deltage i et netværk gennem DANSK HR.

Hvad kostede medlemskabet i 1992?

Prisen på et medlemskab i 1992 var 650 kr./ året ekskl. moms. I dag er prisen 3660 kr./året ekskl. moms, og selv om det i kroner er meget mere end i 1992, så er prisen for et medlemskab stadigvæk lav, når vi sammenligner os med andre netværk. Det er imidlertid en hel bevidst strategi, for vi vil gerne være et netværk for så mange HR-ansvarlige som mulige, så prisen skal være så overkommelig, at alle typer af virksomheder, størrelser på HR-afdelinger og HR på alle organisatoriske niveauer har mulighed for at være med i foreningen.

Hvad var den overordnede ide med foreningen, og er det det samme i dag?

Da foreningen blev stiftet, var formålet at skabe et netværk, hvor HR-folk kunne møde andre og få inspiration til det daglige HR-arbejde. Det overordnede formål er præcist det samme i dag. DANSK HR skal være med til at understøtte det arbejde, som HR udfører i virksomhederne.

Tanken med netværket var, at vi skulle understøtte HR ved at give viden, rådgivning og netværk, og de tre parameter er også i dag udgangspunktet for alle aktiviteter, der sættes i gang.

Hvorfor er DANSK HR en forening?

Det var helt fra starten – og er det stadigvæk – afgørende, at foreningen var for medlemmerne. Derfor skulle PID / DANSK HR ikke være en privat virksomhed med økonomiske interesser men derimod en forening, der tog udgangspunkt i medlemmernes ønsker og behov. Det sker med en foreningsstruktur, for der er det medlemmerne, der ejer foreningen og eventuelt overskud bruges til nye aktiviteter for medlemmerne.

Hvorfor skiftede vi navn fra PID til DANSK HR?

Da foreningen blev oprettet i 1992, havde mange af de mellemstore og store virksomheder og ikke mindst de offentlige organisationer en formel funktion, der skulle tage sit af alle personalespørgsmål, såsom løn, kontrakter, uddannelse og lignende. Den ansvarlige for funktionen –personalechefen – var dengang øverst ansvarlig, men her mange år efter har afdelingen skiftet navn til HR, og afdelingslederen har fået titel af HR-chef eller lignende.

Ved en optælling af vores medlemmer i 2012 blev det klart, at mindre end 5 % stadigvæk bar titlen personalechef, og vi fandt det derfor nødvendigt at modernisere navnet. Et navneskifte gav også mulighed for, at man kunne signalere, at vi er for hele HR-afdelingen og ikke kun den øverst ansvarlige. Dette er ikke kun sket ved et navneskifte, men også ved at vi i dag har flere typer af medlemskaber rettet mod forskellige HR-profiler.

Hvad er ifølge DANSK HR den største forskel på HR i 1992 og i dag?

Den helt store forskel på HR anno 1992 og i dag er helt sikkert, at HR er blevet et strategisk indsatsområde, fordi alle kan se, at kun de virksomheder, der har gode medarbejdere forbliver i markedet, og kun dem med de bedste medarbejdere vinder konkurrencen med konkurrenterne.

Dette strategiske fokus har gjort, at HR (heldigvis) er kommet meget mere på dagsordenen i virksomhederne, og HR kan være med til at sikre virksomhedens succes.

Det har naturligvis skærpet kravene til HR-afdelingerne, og derfor flytter vi også hele tiden grænserne for, hvad vi skal levere hos DANSK HR. For vi skal jo kunne matche de krav, som vores medlemmer har.

Er DANSK HR her også om 25 år?

Der sker løbende forandringer i den måde, vi organiserer os på, den måde vi arbejder på, og de opgaver som vi i virksomhederne løser. Det er derfor klart, at DANSK HR skal følge med den udvikling og tilpasse vore aktiviteter. Vi mener dog stadigvæk, at HR på samme måde som økonomi, salg, it og andet er en disciplin, og der vil også i fremtiden i høj grad være brug for personer og / eller afdelinger, der er specialiseret inden for fagdisciplinen HR.

Når vi kigger tilbage på den udvikling, der er sket de sidste 25 år, ja så bliver det meget spændende at se, hvordan vi og verdenen ser ud om 25 år.

Vi glæder os til rejsen og håber, at du vil med.