12.06.2018

Ny lov om forretningshemmeligheder

På baggrund af et EU-direktiv om beskyttelse af forretningshemmeligheder har Folketinget den 10. april 2018 vedtaget lov om forretningshemmeligheder (læs loven her), som træder i kraft den 9. juni 2018.

Formålet med direktiv og lov er at styrke virksomheders muligheder for at beskytte forretningshemmeligheder og skabe ensartede rammevilkår for erhvervslivet, så virksomhederne lettere kan varetage deres interesser på tværs af EU.

I dag findes regler om forretningshemmeligheder i en række forskellige danske love. Med den nye lov samles reguleringen i vidt omfang i én lov, hvilket gør det lettere for virksomheder at få et overblik over reglerne.

Væsentligste elementer i loven:

Definition af begrebet ”forretningshemmeligheder”

Som noget nyt indeholder loven en definition af begrebet ”forretningshemmeligheder”. Det er herefter bl.a. et krav, at en oplysning ikke er almindelig kendt eller umiddelbart tilgængelig, og at den under de givne omstændigheder er blevet underkastet rimelige foranstaltninger til hemmeligholdelse for at kunne anses for at være en forretningshemmelighed.

Definitionen af ”forretningshemmeligheder” forventes at være sammenfaldende med den definition, man i praksis allerede har anlagt i dag.

Lettere adgang til at få nedlagt forbud og påbud

Det bliver nemmere at kunne nedlægge midlertidige forbud og påbud med nye regler. Dermed får virksomhederne bedre muligheder for at håndhæve deres rettigheder til forretningshemmeligheder i tilfælde af misbrug.

Markedsføringsloven § 23 ophæves

I forbindelse med denne nye lov ophæves markedsføringslovens § 23 om erhvervshemmeligheder og tekniske tegninger mv. Bestemmelsens indhold stadfæstes i stedet for i lov om forretningshemmeligheder § 4 om erhvervelse, brug og videregivelse af forretningshemmeligheder. Lovændringen forventes ikke at medføre nogle ændringer i gældende ret.

Nye sanktioner og forbedrede muligheder for økonomisk kompensation

Loven fastlægger som noget nyt, at erstatning udover forretningshemmelighedshaverens tab også skal omfatte den krænkende parts uberettigede fortjeneste. Endvidere vil forretningshemmelighedshaver efter den nye lov kunne opnå godtgørelse for ikke-økonomisk skade (f.eks. kan der ved udmåling af godtgørelsen lægges vægt på de økonomiske fordele og ulemper, som er forbundet med krænkelsen), hvilket ikke hidtil har været muligt. Ændringerne vil forbedre virksomhedernes muligheder for at få dækket deres tab ved misbrug af forretningshemmeligheder.

Som noget nyt kan domstolene også træffe afgørelse om, at en dom vedrørende krænkelse af forretningshemmeligheder skal offentliggøres.

Loven åbner endvidere op for, at fogedretten kan pålægge en krænkende part tvangsbøder for manglende overholdelse af et forbud, et påbud eller en dom, hvilket ikke er muligt efter de nuværende regler.