01.12.2017

Mellemledere ser kun stressramtes private problemer

Det er småt med forståelsen fra den nærmeste leder, når stress-ramte medarbejdere vender tilbage til jobbet efter en sygemelding. Selvom sygemeldingen skyldes arbejdsrelateret stress, fokuserer den nærmeste leder nemlig ofte på den sygemeldtes private forhold i stedet for at gøre noget ved det arbejdsmiljø, som førte til sygemeldingen, viser ny forskning.

Mellemlederne sparker nedad og gør det til et "privat problem" at ansatte er blevet syge, i stedet for at sparke opad og få løst det pres og de konflikter i arbejdsmiljøet, der har ført til den ansattes sygemelding, fortæller forsker Yun Ladegaard, fra Institut for Psykologi, der har interviewet mellemledere om, hvordan de håndterer deres stress-sygemeldte ansatte.

Det ser ud til, at mellemledere både mangler viden om- og muligheder for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Selvom en medarbejder er blevet syg med arbejdsrelateret stres, sker der nemlig sjældent reelle forbedringer i arbejdsmiljøet. Det siger Ph.D.-forsker Yun Ladegaard fra Københavns Universitets Institut for Psykologi, der har interviewet en række mellemledere, som alle har haft en medarbejder sygemeldt med arbejdsrelateret stress.

I et forskningsprojekt med deltagelse af 210 stress-sygemeldte medarbejdere fra forskellige brancher og forskellige typer af arbejdspladser, undersøgte Yun Ladegaard hvordan mellemledere håndterer situationen, hvor en medarbejder som er blevet syg pga. arbejdsrelateret stress, skal vende tilbage til arbejdspladsen. Lederne og de sygemeldte medarbejdere kom både fra såvel offentlige som private virksomheder, f.eks. børnehaver, forsikringsselskaber, medievirksomheder, bus/tog-selskaber og flere andre brancher.

”Næsten alle mellemlederne gav i interviewene udtryk for, at de har forståelse for, at arbejdet kan føre til stress. Men det er markant, at de samtidig af sig selv nævner private forhold, som de mener, har bidraget til den ansattes stress - at den stresssygemeldte medarbejder har haft sygdom- eller problemer i familien, er meget perfektionistisk eller lignende,” siger Yun Ladegaard.

Og mellemledernes fokus på medarbejdernes private forhold blokerer for at få løst problemerne i arbejdsmiljøet, fortæller hun.

”Man kan sige, at mellemlederne sparker nedad og gør det til et "privat problem" at ansatte er blevet syge, i stedet for at sparke opad og få løst det pres og de konflikter i arbejdsmiljøet, der har ført til den ansattes sygemelding. At sparke problemet opad ville kræve at virksomhedens topledelse tager ansvar, og prioriterer et godt, socialt og organisatorisk velfungerende arbejdsmiljø på højde med andre målsætninger som eks. økonomi. Disse ting hænger jo sammen,” siger Yun Ladegaard.

Arbejdspresset det samme som før

Yun Ladegaard og hendes forskerkolleger interesserede sig især for om mellemledere indfører organisatoriske eller praktiske forandringer, der kan lette arbejdspresset, når en offentlig eller privat virksomhed har haft en eller flere medarbejdere sygemeldt med stress: Altså i hvor høj grad mellemlederne anvender den konkrete viden, de har fået om stress-skabende faktorer i arbejdsmiljøet, til at forebygge at den samme eller andre medarbejdere bliver ramt af stress. Derfor fulgte forskerne op og interviewede de samme ledere igen et år senere.

Og flere af lederne i undersøgelsen havde faktisk "gjort noget" i kølvandet af medarbejderens stress-sygemelding. En havde etableret et motionsrum, andre sendt medarbejderen til stressbehandling. Men ingen af de tiltag, der var sat i værk, havde fokus på at lette arbejdspresset for de ansatte.

En del af mellemlederne gav udtryk for, at de følte afmagt i forhold til deres stressede medarbejdere. Dels står mellemlederne nemlig med ansvar for en medarbejdergruppe, som er i risiko for at blive syge pga. højt arbejdspres, og dels skal de håndtere situationen med den sygemeldte medarbejder, fx. afholde sygefraværssamtaler og støtte den sygemeldte i at kunne vende tilbage.

”Men samtidig skal afdelingen levere den samme ydelse som før, og en del af de mellemledere, vi interviewede, gav udtryk for, at de oplevede at stå alene med ansvaret, uden viden og værktøjer til at håndtere situationen,” fortæller Yun Ladegaard.

Transportbranchen værd at lære fra

En branche adskilte sig fra de øvrige: Mellemledere, der arbejder i transportbranchen, som er underlagt strenge sikkerhedskrav, havde som de eneste adgang til vejledning fra en arbejdsmedicinsk klinik eller psykolog. I transportbranchen findes desuden klare rammer for, hvordan medarbejdere kan vende tilbage til arbejdet efter en sygemelding, hvilket kan mindske usikkerheden hos den enkelte mellemleder. Og det er måske værd at tage ved lære af, mener Yun Ladegaard.

Forskningsresultaterne viser, at der et stort behov for at virksomhederne begynder at anvende viden om stressproblemer i arbejdsmiljøet systematisk - både i det forebyggende arbejde, og når problemet er opstået. Og så skal de især blive meget bedre til at støtte deres mellemledere i situationer, hvor medarbejdere er stresssygemeldte, mener forskerne.

”Vi kan se et kæmpe behov for, at virksomhederne stiller både viden og ressourcer til rådighed for mellemledere, der står med stress-problemer. Især ressourcer, så mellemlederen kan lette usundt højt arbejdspres for de ansatte er vigtigt,” siger Yun Ladegaard.

Forskerne bag undersøgelsen er

Yun Ladegaard, Janne Skakon og Andreas Friis Elrond fra Københavns Universitet, Institut for Psykologi, Bo Netterstrøm Seniorforsker og selvstændig stresskonsulent.

Kilde: Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet