Fotolia_235497672_Subscription_Monthly_M_WEB.jpg

Hays Global Skills Index

Investing in the Skills of Tomorrow; Avoiding a Spiralling Skills Crisis

Hays Specialist Recruitment udgiver i samarbejde med Oxford Economics rapporten The Global Skills Index hvert år. Rapporten, der i år har fået titlen Investing in the Skills of Tomorrow; Avoiding a Spiralling Skills Crisis, analyserer arbejdsmarkedet i 33 lande og markeder. Den måler organisationers evne til at rekruttere kvalificeret arbejdskraft, og giver et unikt indblik i det globale arbejdsmarkeds tilstand.

Den overordnede score for rapporten er steget fra 5,3 til 5,4, hvilket peger på, at det globale arbejdsmarked er sat under større pres end det forgangne år. Den overordnede score er en sammenfatning af de syv nøgleindikatorer for alle de 33 markeder, der er blevet undersøgt. Den mindre forøgelse i scoren dækker dog ofte over den store mængde indsigt og information, der foreligger på det enkelte land.

Rapporten afslører, at hovedårsagen til at der ses en stramning, er et stigende mismatch mellem de kvalifikationer, som arbejdere besidder og de kvalifikationer som virksomheder efterspørger. Denne tendens er set i næsten halvdelen af de analyserede markeder (16 ud af 33), og er understreget ved et stigende antal af ledige stillinger samtidig med en høj rate af langsigtet arbejdsløshed især i lande som Østrig, Frankrig of Belgien.

Det danske arbejdsmarked er karakteriseret ved lav arbejdsløshed, men organisationer har fortsat svært ved at tiltrække og fastholde medarbejdere med de rette kvalifikationer. Derudover ses et stigende overordnet lønpres, hvilket også indikerer at arbejdsgivere oplever mangel på arbejdskraft.

Hent hele rapporten her

Se resultaterne fra Danmark her

Læs mere, se resultaterne fra alle landene og sammenlign resultaterne fra de forskellige lande på indeksets landing page