14.04.2020
Stilhedens potentiale på møder
Af Søs Rask Andresen og Nanna Paarup
Vi kender alle stilheden, og måske netop nu i disse covid-19 tider bliver en stor del af os ufrivilligt mindet om den og måske også mere, end vi ønsker. Nogle kan lide stilhed. Andre vil hellere være foruden.
Vi har i denne artikel valgt at sætte fokus på stilhedens potentiale på møder, brugt som brain boost. Vi har siden 2007 arbejdet med udvikling af god mødekultur og teamsamarbejde. Vi er blevet eksperter i at anvende brain boosts og har i årevis arbejdet aktivt med stilhed gennem tavs refleksion, som et af de virkemidler, der bidrager til bedre møder. Møder, hvor stilheden hjælper til at kvalificere input og til at tage bedre beslutninger. Stilheden kan også bidrage til, at vi lytter bedre til både os selv og hinanden. Den vej styrkes nærhed og samhørighed.
| Definition Et brain boost er en kortvarig rammesat aktivitet, der typisk varer 1-5 minutter og bruges til at:
|
Når stilhed bruges i forbindelse med et brain boost, skyldes det, at nogle aktiviteter, anvendes som hævere, og andre som sænkere. Der kan være brug for at hæve energiniveauet og få noget i bevægelse, fx tanker eller tempo. Andre gange er der brug for at sænke energiniveaet, fordi vi kommer farende ind ad døren, holder møder og farer afsted igen, videre til det næste møde. Vi lever i en hektisk tid, hvor vi ofte overloades med input og sanseindtryk.
Stilheden brugt i mødesammenhæng, handler om de bevidst skabte pauser, som stilhedsekspert Bastian Overgaard kalder intelligente mellemrum. Det er der, hvor mødelederen ved mødestart, undervejs eller afslutningsvis sætter en ramme for stilhed. Måske vendes timeglasset, eller stopuret sættes. Der er forskellige teknikker til at hjælpe stilheden på vej, men ofte er det nok ganske kort at rette opmærksomheden mod åndedrættet. De fleste oplever, at når fokus rettes mod åndedrættet – væk fra tanker, der måske myldrer – bliver der plads til ”at høre” egne tanke og tænke dem til ende. Pulsen falder, blodtrykket falder, vi oplever ro og kommer til stede.
”Det er stilheden, det er pausen, der skaber mesterværket” [2]
Psykolog og nobelpristager Daniel Kahnemann [3] har dedikeret sit liv til at arbejde med menneskers irrationelle beslutninger. Han er manden bag teorien om at tænke hurtigt og at tænke langsomt. Han kalder tankemønstrene system 1 og system 2. Hvis du bliver spurgt; ”Hvad drikker en ko?” Så vil din hjerne højst sandsynligt prompte svare: ”mælk”. Det er system 1, det hurtige, automatiserede, ukontrollerede, ubevidste og intuitive system, som svarer. Dette system kræver ingen energi, da det fungerer på baggrund af vaner, erfaringer og associationer. Hvis du bliver spurgt, om du er sikker (på at koen drikker mælk), sætter system 2 i gang. Det langsomme, reflekterende, bevidste, velovervejede, kontrollerede. Det som gør, at vi ved eftertanke ved, at køer drikker vand. Det tænkesystem er energikrævende. Komplekse beslutnings- eller problemløsningsprocesser foregår i system 2, som hurtigt bliver træt. Hjernen er doven. Den foretrækker tempo frem for præcision – så når hjernens system 2 bliver træt på møder med inaktivitet, måske lange eller dræbende, så begynder system 1 at navigere efter lette løsninger og hurtige beslutninger. Vi ved, at dårlige beslutninger koster energi, tid og penge, fordi de ofte skal genbesøges og laves om.
”Hjerneforskning viser, at vi styrker
vores hukommelse, indlæring og evne til at træffe beslutninger i stilhed.
Ifølge sprogforskning taler vi med 9.000 ord/timen UDEN stilhed.” [4]
I det fjerde afsnit i podcastserien Ti stille, fortæller Anne Bach Krogh Iversen, hvordan de i virksomheden TimeXtender, et internationalt firma med hovedsæde i Århus, de sidste fire år har arbejdet med at starte alle møder med et minuts stilhed. Ideen blev født på et timeoutmøde en fredag morgen, hvor de oplevede et stort mentalt fravær. Det er nu blevet en rutine, som alle understøtter og bakker op om, lige meget om møderne er analoge eller digitale.
Mindspace
Du guider teamet i et langsomt behageligt tempo, så der er tid til at mærke ordentlig efter.
Læs eller sig:
“Du kan stå eller du kan sidde.
Denne lille aktivitet handler om at rette opmærksomheden mod det, du sanser dvs. det du hører, ser og mærker.
Du skal blot være observerende og konstaterende.
Vær først opmærksom på det, du hører. Det, du hører, sætter du navn på. ”En printer… en stol, … en telefon … en stemme … latter … en radiator … knirken….” Du skal blot konstatere lydene. Roligt, langsomt, dvælende.
Så retter du opmærksomheden mod det, du ser. ”Et vindue … en fugl …. Claus… Mette … Armin ….en kop … en skærm … en plante…”
Til sidst rettes opmærksomheden mod det, du mærker. ”Fødder mod gulv … varm hud … tørhed… kølig eller varm luft ved næsebor … stivhed i muskler … spænding i maven … sitren …”
Som afslutning tager du et par dybe ind- og udåndinger. Mærk roen i hovedet og kroppen”.
Mindspace er et eksempel på, hvordan et møde kan startes, eller hvordan stilheden kan skabes undervejs. Når input skal skærpes, så brug stilhed til tavs refleksion eller tænketid. Her får deltagerne lejlighed til i ro at tænke over deres svar, inden videndeling eller diskussion sættes i gang. Ofte er 30-60 sekunder til refleksion nok til, at både de refleksive og de spontane kan kvalificere deres svar. Det øger kvaliteten af input og dialogen efterfølgende.
Nye rutiner starter med en beslutning om at gøre noget andet, end I plejer. Den beslutning skal motiveres, og alle deltagere må tilkendegive, at de er villige til at indgå i arbejdet – også selv om de måske ikke helt kan fornemme, om effekten står mål med indsatsen. For at stilheden kan blive del af jeres praksis må en leder eller mødefacilitator gå foran som den gode rollemodel. Når noget skal ændres, skal det praktiseres, fastholdes og gentages et utal af gange, inden det er implementeret, som en fast del af de gode rutiner og vaner.
Hvis du vil inspireres yderligere til at arbejde med at hæve og sænke energien på jeres møder, øge oplevelsen af mening, åbne for latter, kreativitet, fornyet fokus, opmærksomhed samt øge samhørighed og trivsel, så er der mere inspiration i bogen Brain boost – Grib energien på mødet.
Om os
Søs Rask Andresen & Nanna Paarup har bidraget til processer og forløb til udvikling af mødekultur og teamsamarbejde siden 2007. De har observeret, faciliteret, givet sparring og feedback på et utal af møder. Sammen har de også udgivet en række bøger til uddannelsessektoren, herunder Teamsamarbejde. Bedre møder og professionelle læringsfællesskaber.
På www.boosters.one kan du læse mere om deres arbejde som proceskonsulenter i virksomheder og organisationer. Med Brain boost – Grib energien på mødet bidrager de til mere energi på jeres møder, hvilket gør en positiv og mærkbar forskel i forhold til trivsel, samarbejde, oplevelsen af fællesskab og jeres resultater.
Brain boost – Grib energien på mødet kan købes i din lokale boghandler, på nettet eller direkte hos Content Publishing.
Referencer
[1] Andresen, Søs Rask & Paarup, Nanna (2020). Brain boost – Grib energien på mødet. Content Publishing, s. 13.
[2] Overgaard, Bastian (https://mindresnak.nu/om-bastian/ )
[3] Kahnemann, Daniel (2013) At tænke hurtigt og langsomt. København; Gyldendals Bogklubber
[4] Overgaard, Bastian https://mindresnak.nu/forloeb/