24.03.2020
Lederens stemme
I HR-ledelse beskæftiger man sig med mennesker og det menneskelige potentiale, og her er kommunikation en af de vigtige kernekompetencer, som skal kunne mestres. I den mundtlige kommunikation er stemmen katalysator for det usagte. Den røber de underliggende emotioner og det, vi virkelig tænker eller føler i en given situation.
Af Lisbeth Hultmann
Udgangspunktet i HR-ledelse er det menneskelige råstof
De fleste mennesker danner sig ubevidst et indtryk af andre personer ud fra, hvordan de lyder. Men arbejder man professionelt med stemmen, lytter man til den indre resonans, også kaldet "stemmens mange lag". Ofte glemmer vi at lytte til klangen og følelserne, der ligger bag ved ordene – som kan give os et langt dybere og ofte mere sandfærdigt billede af den pågældende person og det, vedkommende i virkeligheden siger. Vi kan have stor gavn af at genopdage evnen til bevidst at kunne lytte og afkode ofte skjulte eller tildækkede budskaber, der ligger gemt i stemmen. Ikke kun for at undgå misforståelser men også for at kunne opfange flere præcise informationer – måske de allervigtigste.
”I mit arbejde som HR-leder, bliver det for alvor interessant, når jeg gennem stemmen får en masse information om det, personen ikke siger. Det ubevidste.” – Ulla Meinecke-Søes, Head of HR Nordics hos Allianz Global Corporate & Specialty (AGCS))
Lederens stemme skal signalere troværdighed og autenticitet
En leders stemme skal først og fremmest indikere, at man ved, hvad man taler om. Det skal være en stemme, som man har lyst til at lytte til. Den skal virke troværdig og udstråle ægthed i klangen. En god leder skal være en person, som man får lyst til at følge, og som har og viser tillid til, at det, som er målet i det fælles arbejde, ligger inden for rækkevidde.
I stemmen høres dette som en både varm, klangfuld og nuanceret stemme. En afbalanceret stemme, der er i stand til at skrue op og ned for stemmestyrken alt efter situationen og dermed på fineste vis kan justere stemmen efter sine tilhørere. Hermed skaber lederen den optimale kontakt og grundlaget for et godt samarbejde.
Gennemslagskraft og indfølingsevne
Ledere – såvel mandlige som kvindelige – skal have både gennemslagskraft og indfølingsevne. Traditionelt set har mænd haft patent på gennemslagskraften, styrken, dynamisk udadvendthed og mod – mens kvinder havde patent på omsorgsgenet, empatien og det indfølende aspekt. I dag er det væsentligt anderledes. Som leder m/k må skal personlige kvaliteter som gennemslagskraft og indfølingsevne være repræsenteret. Og dette gælder også stemmen.
Som leder m/k må man besidde en vis personlig styrke og dertil svarende klar, tydelig og kraftfuld stemme, som kan skære igennem og sætte grænser. Det skal være en stemme, der lyder myndig uden at være bestemmende og styrende, og man skal kunne sætte grænser med stemmen uden at komme til at krænke den anden.
|
En m/k-leders kernekompetencer og tilsvarende stemmeføring
|
Det er en god idé at træne sin dybde i stemmen og arbejde med tempoet, så man ikke taler for hurtigt. Og generelt er det en god idé at udvikle sin stemme og træne både højde og dybde såvel som den kraftfulde og indfølende stemme.
|
Kvindestemmer, mandestemmer, og forskellen Samtale mellem Lisbeth Hultmann og Ulla Meinecke-Søes, Head of HR Nordics hos Allianz Global Corporate & Specialty (AGCS) Ulla: ”Kvinder, der taler højt, fordi de bliver vrede, bliver ofte fremstillet lidt komisk og fx kaldt skingre eller hysteriske. Mens mænd, der bliver vrede og taler lidt højt, har vi i udgangspunktet mere respekt for. Dette ligger også i baghovedet på mig. Jeg er eneste kvinde i ledelsen i Norden, så når jeg bliver afbrudt, får jeg en masse tanker om de der kloge fyre, der tromler lidt, og det endda selvom vi har det rigtig godt, og der er stor gensidig respekt … det vil jeg ikke finde mig i – at blive afbrudt – og så er det, at jeg bare taler en lille smule højere og fortsætter.” Lisbeth: ”Der er jo forskel på mænd og kvinder, og den måde vi bruger stemmen på. Børn hører ikke efter, hvis de får skældud af en kvinde, hvor stemmen kommer op i de høje toner og bliver alt for skinger og lyder hysterisk. Det gælder for så vidt også voksne. Når en stemme ryger helt op i hysteriske højder, mister den nemlig oftest jordforbindelsen og kommer derved til at virke utroværdig udover at være meget irriterende at høre på. Men hvis stemmen er dyb og myndig, så sker der noget andet. Det er indgroet i vores natur, at en dyb stemme skaber respekt og signalerer autoritet.” Ulla: ”Det ligger jo i vores kultur. Vi har været vant til, at mændene bestemmer, så det er den dybe mandestemme, der skaber autoritet.” |
Hvordan adskiller ordene sig fra måden, de bliver sagt på?
Hvis vi begynder at lytte til stemmen bag ved ordene, kan vi som regel høre noget andet. Men hvad er det, vi skal lytte efter? Man kan for eksempel lytte efter kraften i stemmen, eller om man går op eller ned i toneleje. Om man er hæs. Variationen og melodien i stemmen kan også fortælle os en hel del. Stød i stemmen fortæller for eksempel, om der er energi og drive, men stød kan også signalere, at man lukker af for kontakt, afviser og skubber væk, og tilhørerne kan blive bange for at stille spørgsmål, fordi de ubevidst føler sig sat på plads. Der går ikke mange sekunder, før man bliver påvirket af den andens stemme. Hører man en, der for eksempel taler for monotont, mister man lysten til at lytte efter, ligesom man kan blive opstemt af en, der taler med et optimistisk opadgående tonefald.
Når stemmen får os til at falde i søvn – og når stemmen forfører
Som hovedregel reagerer vi mennesker forsinket, når vi præsenteres for dobbelte budskaber – altså når der ikke er sammenhæng mellem det, der bliver sagt, og måden det bliver sagt på. Oftest bliver vi forvirrede, lettere frustrerede eller irriterede og måske endda ligeglade, når vi møder dobbelte budskaber. Sidder vi i et forretningsmæssigt møde, kan situationen trække i langdrag og gå i hårdknude. Der er måske en skjult vrede eller en undertrykt frustration. En tilbageholdt uenighed eller en fastfrosset opgivelse. Ting, der ikke er blevet sagt højt eller måske netop sagt højt og diskuteret i uendelighed uden at nå til en konstruktiv løsning.
Hvordan kan stemmens nonverbale budskaber hjælpe os til at fange essensen af det, det handler om, noget før og komme i ordentlig kontakt med hinanden uden at gå i strid og kamp?
Som leder ved vi, at for at et budskab kan få en optimal modtagelse, er det vigtigt, hvordan budskabet bliver præsenteret. Er der tale om et mundtligt budskab, er stemmen den allervigtigste faktor for at trænge igennem. Det sker dog ofte, at vi støder på en præsentation af et budskab, hvor stemmen er umådelig trist og så dræbende kedelig at høre på, at vi ikke opfanger værdien af budskabet og som følge heraf hverken finder dette relevant eller interessant og derfor kasserer det. Omvendt kan vi også komme i situationer, hvor vi nærmest bliver forført af ’indpakningen’ – den karismatiske charmør – som får os til at acceptere en idé eller et budskab, der rent faktisk ikke har værdi for os, og vi får ’købt en vare’ af tvivlsom kvalitet.
Der er efter min erfaring to grundlæggende måder, hvorpå det kan gå galt mellem stemmens udtryk og det verbale budskab:
1. Når stemmen ikke formidler det verbale budskab, fordi den er underspillet. Der mangler følelsesmæssig patos i stemmen, for eksempel fordi man taler tonløst og monotont som Lyseslukkeren*, hakkende som Bremsen, pibende som Lillepigen eller sørgeligt som Pessimisten. Som tilhørere vil vi glemme at høre efter, kede os, falde i søvn eller tænke på noget andet og ikke fange budskabet.
Eksempel på en underspillet stemme
Den mandlige forelæser i matematik på et dansk universitet taler hakkende i et meget lavt stemmeleje, et hæsblæsende tempo og snubler over ordene, som bliver vanskelige at forstå. Flere studerende forsøger at afbryde talestrømmen og stille spørgsmål til stoffet for at kunne følge med, men uden held. Til sidst opgiver mange af dem og forlader auditoriet.
2. Når stemmen ikke formidler det verbale budskab, fordi den er overspillet. Budskabet nærmest drukner i en form for følelsesladet ekshibitionisme, fordi man for eksempel taler kraftigt som Basunen, galopperende som Vandfaldet, dikterende som Ulven eller sexet som Forføreren. Som tilhørere vil vi også her glemme budskabet og måske blive positivt eller negativt optaget af personens stemmeføring og dennes fremtræden og dermed helt glemme at lytte til budskabet.
Eksempel på en overspillet stemme
En dyb mandestemme fortæller beredskabsplanen i højttaleren om bord på en dansk færge. Stemmen lyder intim og sexet. Flere og flere mennesker bliver tiltrukket. Ganske få hører det vigtige budskab om evakuering i tilfælde af en ulykke. Flere er optaget af, hvem denne mand er, og hvor dejlig en stemme han har.
De fleste ledere og formidlere – og især de, som arbejder med salg, marketing og reklame – ved, at hvis et budskab skal nå ud til flest mulige mennesker, er det nødvendigt, at budskabet bliver præsenteret med et stærkt følelsesmæssigt udtryk. Der skal altså appelleres til følelserne, for at kunden bliver interesseret. Og dette kan være en hårfin balance.
* Stemmetyperne Lyseslukkeren, Bremsen, Lillepigen, Pessimisten, Basunen, Vandfaldet, Ulven og Forføreren henviser til stemmetyper i bogen Stemmen er en sladrehank.
Læs også:
Stemmens magt – hvad kan stemmen fortælle os?
Kend din stemme – kend dig selv
 |
 |
Lisbeth Hultmann er operasanger, gestaltterapeut og forfatter til bogen Stemmen er en sladrehank – om stemmens psykologi, der er udgivet af Content Publishing.