Sofie 2 WEB

Embodied Leadership ekspert, Sofie Kempf

Embodied Leadership: Tag lederskab over din krop og styrk mental sundhed og relationer

Af: Embodied Leadership ekspert, Sofie Kempf
Foto: Diana Antonakakis

 

Tag kontakt til din krop i en travl hverdag og brug det til større gennemslagskraft, en forbundethed med dine kollegaer og ikke mindst til at gå mere frisk fra arbejde.

 

Kropsligt Lederskab - også kaldt Embodied Leadership - er det nye skud på stammen inden for Personligt lederskab og bæredygtigt arbejdsliv. Det er ikke uden grund, at der er en voksende interesse for kroppens potentiale i ledelse og arbejdslivet.

En træning i Embodied Leadership kan nemlig ændre din forbindelse til dig selv og andre mennesker og give banebrydende forandringer i dit arbejdsliv.

 

Embodied Leadership

Embodied Leadership er, når du med bevidsthed og ro hviler i din krops stabilitet og bruge kroppens færdigheder til selvregulering og gensidig regulering i din kontakt til omgivelserne. 

Embodied Leadership forudsætter, at opmærksomheden svinger mellem oplevelsen af kroppens stabilitet, åndedrættet, omgivelserne og tænkning. Denne pendulering giver hjerne mange mikropauser og understøtter dermed mentale sundhed. Mikropauserne skaber også mellemrum hvorfra det er muligt bevidst at ændre retningen.

Ledelse er noget vi gør

På mange udviklingskurser arbejdes der med vores adfærdsmønstre, vores lytning, mod, nysgerrighed, mental sundhed etc. Alle er vigtige kvaliteter i et lederskab og alle er kvaliteter, der er koblet til noget vi GØR.

På trods af at noget vi GØR, involverer vores krop, foregår traditionel lederudvikling stadig primært gennem samtale om teorier og tænkte handlinger - altså afkoblet fra kroppen.

Med den øgede bevidsthed om, at vores kropslige tilstand har betydning for, hvordan vi ser, lytter, responderer på mennesker, opgaver og møder, giver det mening, at der er en voksende nysgerrighed for kroppens potentiale i ledertræning.

For kroppen er jo altid med os. En løbende opmærksomhed på kroppen aflaster hjernen, så hvorfor ikke benytte os af dens mange gaver og på den måde skyde genvej til ikke blot et mere bæredygtigt arbejdsliv, men også mere nærvær, mod og autencitet.

Lad os se på et eksempel.

 

Historien om Karen

Karen parkerer bilen og samler sine ting sammen. På vej mod indgangen tænker hun på dagens opgaver. Samtalen med Kurt, der har haft lidt for mange sygedage, mødet med teamet, hvor der formentlig også skal samles op på nogle opgaver. Og så er der møder med … og ….  Karen når indgangen, siger hej til en kollega i døren og går med hastige skridt mod mødelokalet. På vejen gør hun stop ved kaffemaskinen. Hun registrerer en modstand og lettere irritation. Hun ved allerede, hvad Kurt vil sige, og hvordan samtalens udfald vil blive. Kurt sidder parat i mødelokalet. Hun smiler til ham på trods af den indre irritation, og samtalen tager sin begyndelse …

Styring over opmærksomhed

Mange har, som eksemplet med Karen, en arbejdsrytme hvor den ene aktivitet glider over i den næste, med mellemrum af tanker. Hvor følelser og indre spændinger ignoreres eller undertrykkes. Hvor du gå fra arbejdet godt brugt og med en fornemmelse af, at du ikke helt har haft dig selv med … at dagen har styret dig, frem for at du har styret dagen.

I en tid hvor hastigheden er høj og med voksende kompleksitet, er det uheldigt at vænne sig til ikke at have styringen. Her har vi endnu mere brug for at kunne tage styring over vores opmærksomhed, træde ind i nærværet med nysgerrighed og handle modigt på det, som en situation kalder på. 

Det er det, vi kan med Embodied Leadership.

 

Sofie Kempf er founder af Core Energy og har i +20 år eksperimenteret og arbejdet med Kropsligt Lederskab og kropslig læring. Hun kan i Danmark betragtes som en af spydspidserne inden for udvikling af Embodied Leadership.

Mangel på hjernepauser

Når vi det meste af tiden har vores opmærksomhed i vores tænkning, som i eksemplet med Karen, og konstant er på vej, giver vi ikke vores hjerne pauser. De manglende pauser dræner vores mentale sundhed hvilket fører til nedsat koncentration, fokus og mod. Men ikke nok med det. Når hjernen er træt, er et af de første steder, vi spænder op, kæberne.

Når du spænder i kæberne, mister du kontakten til din krop, og dit åndedræt bliver overfladisk. Når du ikke har kontakt til din krop, reduceres din fysiske stabilitet, du mister nærværet, og det bliver svært at mærke dig selv og forbinde dig med omgivelserne.

Kroppen som transportmiddel

Nogle mennesker, som i Karens tilfælde, bliver ‘bagside aktive’. Her er kroppen reduceret til et stift og ufleksibelt transportmiddel for hovedet. Opmærksomheden er primært i tænkningen og ubevidst lænes der væk fra forbundethed. Det reducerer nysgerrighed og evnen til reelt at møde et andet menneske. Ubevidst ‘ved man hvad den anden vil sige’, og kender ’udfaldet af en given samtale’. En person med meget bagside aktivitet kan virke kold og arrogant, hvilket kan generere usikkerhed i de personer, der relateres til.

Når kontakten til kroppen er reduceret, måske pga. travlhed som i eksemplet med Karen, kan det hos andre skabe en øget forside aktivitet. Her mistes egen indre kropslig stabilitet og opmærksomhed ryger ud i omgivelserne og ofte over på andres velbefindende. Man kan sige, at lederen mister sig selv ind i forbundetheden. Udover at det suger energi og overskud ud af lederen, kan det give øget usikkerhed, konfliktskyhed, utydelighed og reducere handlekraft. 

Spændte kæber

Karen tror, at hun kan skjule sin irritation, men sådan er det desværre ikke. En irritation skaber et spænd i kæberne, påvirker åndedrættet og giver en lukning i kroppen. Og fordi vi ubevidst smitter hinanden med vores kropslige tilstande, og vi primært smitter nedad i et hierarki, betyder det, at en leder med hhv. øget forside eller bagside aktivitet vil påvirke med sin tilstand ind i en samtale. Øget forside/bagside aktivitet kan generere utryghed, irritation, frustration hos modparten - ikke ligefrem de bedste forudsætninger for et godt samarbejde og følgeskab.

Den ubevidste kraft

Når vi ikke har en opmærksomhed i vores kropslige lederskab, sker ovenstående ubemærket. Vi vænner os til, at sådan er det - kontakten til krop og åndedræt er reduceret, og så handler vi derfra. Først når vi begynder at arbejde med vores kropslige opmærksomhed, oplever vi potentialet. En opmærksomhed i kroppen giver hjernen en pause. Når opmærksomheden svinger mellem krop, tænkning og omgivelser giver det mange små pauser gennem arbejdsdagen. Det understøtter mental sundhed og skaber bevidste mellemrum, hvor lederen har en mulighed for at ændre retning ud fra situationens behov.

Lad os se hvordan Karen handler, når hun bruger Embodied Leadership.

 

Historien om Karen - del 2

Karen slukker motoren på bilen. Hun ved, at dagen vil være fuld af opgaver og læner sig derfor tilbage i bilens sæde og lukker øjnene. Hun laver et par suk og mærker tyngden ned i sædet. Trækker vejret langsomt og lydløst gennem næsen og registrerer, hvordan roen breder sig. Hun ved, at de 3 minutter er godt givet ud.

På vej mod indgangen øver hun sig i at gå hurtigt, trække vejret langsomt og bevare kontakten til kroppen. Hun smiler og føler sig klar til dagen. Siger hej til en kollega i døren og går mod kaffemaskinen. Med en fortsat kontakt til kroppen deler hun smil og morgenhilsner med dem, hun møder.

Ved kaffemaskinen tænker hun på samtalen med Kurt. Hun mærker modstand og en lettere irritation. Karen flytter opmærksomheden til fornemmelsen af at stå stabilt på gulvet og laver et dybt suk. Hun registrerer hvor i kroppen irritationer sidder og inde i sig selv siger hun til irritationen, at det det er okay, at den er der. Hun mærker hvordan modstand og irritation opløser sig, og i stedet indfinder den velkendte ro sig. Fra denne tilstand af nærvær ved hun, at hun kan være tydelig, nysgerrig og lyttende, hvilket der er brug for i samtalen med Kurt.

Kurt sidder allerede parat i mødelokalet. Karen sætter sig, placerer fødderne i gulvet, mærker åndedrættet samt vægten mod stolen og hvordan rygsøjlen støtter hende. Herfra kigger hun nysgerrigt og åbent på Kurt. Samtalen tager sin begyndelse …

 

 

Øvelse: På besøg i kroppen - en invitation til at mærke

Når hjernen er træt, vi er utrygge eller vi undertrykker en følelse, spænder de fleste i kæberne.

  1.  Rejs dig op, så du bedre kan mærke.
  2. Slap af i dine kæber og træk vejret ind gennem næsen og ud gennem munden i et langt suk. Gør det et par gange.
  3. Læg mærke til hvordan din krop og dit åndedræt mærkes, når du trækker vejret.
  4. Lav nu en spænding i dine kæber. Hold kæbespændingerne og flyt igen din opmærksomhed til oplevelsen af din krop og dit åndedræt. Hvordan mærkes det nu?
  5. Gentag evt. igen. Er der på kontakten til din krop og dit åndedræt hhv. med spændt og afslappet kæbe? Hvilken forskel mærker du?

 

Podcast: MED KROPPEN SOM ØRE