Medarbejdere fungerer som brand-ambassadører på Facebook.jpg

Medarbejdere fungerer som
brand-ambassadører på Facebook

En ny stor undersøgelse gennemført af Wilke for Jobzonen viser, at de sociale medier udgør en fantastisk mulighed for virksomheder i udbredelsen af de positive historier.

Godt nok uploader rigtig mange af os (30,1%) private indlæg i arbejdstiden, men vi er samtidig endnu flere (37,4%), der deler og liker det glade budskab om virksomheden blandt vores venner på de sociale medier.

”Jeg synes, det er interessant, at så mange deler og liker de glade budskaber om deres egen arbejdsplads på nettet, for det giver nogle fantastiske muligheder i et branding perspektiv. Særligt når det gælder employer branding, og det begreb tror jeg, at vi vil se langt mere til i fremtiden i takt med, at vi vil opleve en stigende efterspørgsel efter arbejdskraft,” siger Morten Lautrup Mazanti, Digital og Platformschef hos Jobzonen og tilføjer:

”Når vi samtidig uploader en del private indlæg i arbejdstiden, er det nok noget, der følger med udviklingen. Grænsen mellem arbejde og privat bliver mere og mere udvisket - særligt efter vi har oplevet en stigende grad af brugen af de sociale medier. Det er jo endvidere interessant at se, at næsten en tredjedel af os i dag bruger de sociale medier aktivt på vores arbejde.”

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er gennemført i Wilkes webpanel Wilke Wisdom.

Undersøgelsen er gennemført blandt danskere over 18 år. Der er gennemført i alt 1288 interviews i hele undersøgelsen.

799 respondenter svarede, at de havde tilknytning til arbejdsmarkedet og samtidig benytter sociale medier. De besvarelser, der ligger til grund for nedennævnte spørgsmål, er fra respondenter, der har tilknytning til arbejdsmarkedet samt anvender de sociale medier.

Jobzonen er ejet af JP/Politikens Hus, som er Danmarks største digitale udgiver. Jobzonen kan tilbyder en attraktiv kombination af digitale opslag med stillingsannoncer i landets største printudgivelser. Det sikrer annoncørerne den bedste dækning – og muligheden for at målrette jobopslagene til netop de kandidater, virksomhederne ønsker at komme i kontakt med – ikke mindst de passivt jobsøgende, som man ikke når via traditionelle jobportaler. Jobzonen har i dag Danmarks største jobnetværk, med mere end 3,5 millioner brugere per måned.

Kilde: Jobzonen