Fotolia_198132974_Subscription_Monthly_M_WEB.jpg

Digitale arbejdspladser giver glade medarbejdere

Global undersøgelse: Fordelene ved digitale arbejdspladser begrænser sig ikke kun til produktivitet; de ansatte bliver mere tilfredse på arbejdspladser, der har et højt digitalt niveau - men sikkerheden halter.

Medarbejdere på en digital arbejdsplads er ikke kun mere produktive, de er også mere motiverede, har en højere arbejdsglæde og tilfredshed med deres job. Det viser en ny global undersøgelse fra Aruba, en virksomhed under Hewlett Packard Enterprise.

Undersøgelsen giver både et indblik i de forretningsmæssige og de menneskelige fordele ved arbejdspladser, som er digitalt drevne, samt hvordan virksomheder, som er mindre teknologisk udviklede, er i fare for at tabe kampen om de nyeste talenter. Undersøgelsen pointerer desuden, at virksomheder skal være opmærksomme på, at digitalt kyndige medarbejdere har tendens til at tage større risiko med data og informationssikkerhed.

Hovedpointer

Der er en tydelig forskel på arbejdsindsats og arbejdsglæde hos medarbejdere på digitalt avancerede arbejdspladser (som benytter nye digitale teknologier som fx IoT, machine learning og lign.) i forhold til medarbejdere på arbejdspladser, som er langt mindre digitalt udviklede. De vigtigste konklusioner i undersøgelsen er:

  • Digitale arbejdsmetoder giver tilfredshed: af de medarbejdere, som arbejder på arbejdspladser, hvor digitale arbejdsmetoder anvendes i stor stil, er 51 pct. meget tilfredse med deres job, og 43 pct. er mere positive omkring balancen mellem arbejdsliv og privatliv sammenlignet med ansatte på mindre digitale arbejdspladser. Samtidig er de ansatte på digitale arbejdspladser også 56 pct. mere tilbøjelige til at mene, at deres arbejdsplads er motiverende, og 83 pct. mere tilbøjelig til at rose virksomhedens vision.
  • Digital teknologi gavner produktiviteten: 73 pct. af medarbejderne på digitale arbejdspladser fortæller, at det har en positiv indvirkning på deres produktivitet, og 70 pct. nævnte bedre samarbejder som et resultat af digital teknologi, hvor det samme tal for ansatte på mindre digitale arbejdspladser er 55 pct.
  • De ansatte vil gerne have automatisering: Selvom automatisering kan opfattes som en trussel mod jobsikkerheden, viste undersøgelse, at der var stor entusiasme omkring automatisering. 71 pct. af respondenterne fortæller, at de ville byde en fuldt automatiseret arbejdsplads velkommen inden for de næste 5-10 år.

"Consumerization af arbejdspladsen er en reel udvikling. Medarbejdere er forbrugere, og vi tager vores forventninger som forbruger med på arbejde. Det stiller krav til it-systemer, design og processer, som skal indrettes til behov på tværs af generationer. Medarbejdere der føler sig godt tilpas, er effektive og det er relevant for bundlinjen," forklarer Lars Kølendorf, nordisk regionsdirektør hos Aruba.

Medarbejderne tager for mange chancer med sikkerheden

Udover fordelene ved digitale arbejdspladser, så peger undersøgelsen på, at cybersikkerhed er en udfordring for medarbejderne.

  • Selvom medarbejderne angav en høj grad af opmærksomhed på cybersikkerhed (52 pct. tænker på sikkerhed ofte eller dagligt), så indrømmede de også, at de tager større chancer med virksomhedens data og enheder. 70 pct. indrømmer usikker adfærd såsom at dele kodeord og enheder.
  • En fjerdedel (25 pct.) af medarbejderne har været tilknyttet et potentielt usikkert Wi-Fi netværk i løbet af de seneste 12 måneder. 20 pct. sagde, at de bruger det samme kodeord på tværs af brugere og applikationer, og 17 pct. indrømmede, at de har skrevet deres kodeord ned, for at kunne huske dem.

Undersøgelsesmetode

7.000 medarbejdere blev interviewet mellem april og maj 2018. Respondenterne var fra organisationer i alle størrelser, på tværs af både den offentlige og private sektor. Interviewene blev udført både online og på telefon. Respondenterne blev interviewet i Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Holland, Spanien, De Forenede Arabiske Emirater, USA, Singapore, Japan, Australien, Indien, Brasilien, Mexico, Kina og Sydkorea.

Om Aruba, en virksomhed under Hewlett Packard Enterprise

Aruba er en virksomhed under Hewlett Packard Enterprise og førende udbyder af banebrydende netværksløsninger for firmaer i alle størrelser over hele verden. Virksomheden leverer it-løsninger, der tillader organisationer at servicere den nyeste generation af mobil-kyndige brugere, som benytter sig af cloud-baserede business apps til ethvert aspekt af deres arbejde og personlige liv.

 

Kilde: Aruba