Adobestock 323829966 WEB

 
Advertorial

Endnu en virksomhed til Moment

I november 2020 købte kapitalfonden Axcel sig ind i vikar og rekrutteringsbureauerne Moment, Teamvikaren/PersonaleBørsen og Protemp med det formål at skabe det ledende danske selskab i vikarbranchen under navnet Moment.

Nu melder der sig endnu et selskab sig i rækken, nemlig det danskejede Chabber, der specialiserer sig inden for rekruttering af køkken- og serveringspersonale, og som nu også bliver en del af Moment. Det glæder i den grad virksomhedens administrerende direktør, Morten Højberg.

”At Chabber er blevet en del af Moment er helt fantastisk. Virksomheden har i de seneste år – og særligt før corona - vist sin berettigelse i markedet blandt andet med en stærk IT-platform,” fortæller Morten Højberg og tilføjer:

”Da Moment blev lagt sammen med Teamvikaren/PersonaleBørsen og Protemp, var det tydeligt, at de tre virksomheder komplimenterede hinanden rigtig godt både segmentmæssigt og geografisk, og derudover investerede vi i at skabe markedets stærkeste IT-platform. Med tilføjelsen af Chabber bliver vi ikke bare styrket inden for rekruttering af køkken- og serveringspersonale, vi bliver også løftet til next level inden for det digitale, som Chabber netop er bygget op omkring.”

”For Moment et det afgørende på bedst mulig måde at skabe synergi mellem teknologi og mennesker, og med opkøbet af Chabber positionerer vi os yderligere på det punkt og styrker vores stilling som markedets stærkeste,” fastslår Morten Højberg.

Stolt Chabber-co-founder

Valdemar Gaarn Ramussen stiftede sammen med tre sine kammerater, Ronnie Jørgensen, Sean Leavy og Sebastian Løvgreen, Chabber i 2016 - og han er utroligt stolt af, hvad de sammen har skabt.

”Da vi skabte Chabber for år tilbage, var det med det formål at skabe en digital platform, der kunne lette rekrutteringsprocessen inden for køkken- og serveringspersonale. Siden da har vi sendt mere end 3200 mennesker i arbejde i hotel- og restaurationsbranchen, og at vi nu bliver en del af Danmarks førende rekrutteringsbureau, udgør bare indledningen på et nyt eventyr,” siger en glad Valdemar Gaarn Rasmussen.

Kan se sig selv

Og både Chabber og de fire drenge, der står bag, har da også tydeligvis imponeret Morten Højberg.

”Jeg har stor respekt for det, som de fire har skabt i forhold til Chabber, for ikke nok med at der er tale om en stærk digital platform, men den form for iværksætteri og nytænkning tiltaler mig meget og minder mig om den tid, da jeg selv grundlagde Moment for 24 år siden, sammen med min nuværende kompagnon Thomas Gleerup. I 1997 var Moment det første rekrutteringsbureau, der annoncerede for job på internettet, og på den måde var vi allerede dengang med til at skubbe markedet i gang,” forklarer Morten Højberg.

Han glæder sig desuden over, at Valdemar Gaarn Rasmussen har takket ja til en stilling som chef for Moment digital.

”Hvis man skal positionere sig i markedet og derefter bevare positionen som dem, der formår at få teknologi og mennesker til at gå op i en højere enhed, så er det afgørende, at man konstant udvikler sig. Og set i det lys er det et kæmpe aktiv at få Valdemar Gaarn Rasmussen med om bord i Moment som en del af den digitale IT-afdeling, der lige nu består af 8 personer,” siger Morten Højberg.