Nordisk HR-samarbejde

Optimering af HR-arbejdet i danske organisationer

DANSK HR samarbejder med HR-foreningerne i Norge, Sverige og Finland for at optimere HR-arbejdet i Danmark og bane vej for et stærkere samarbejde mellem danske HR-ansvarlige og deres nordiske HR-kollegaer.

Samarbejdet giver mulighed for øget nordisk synlighed og transparens på HR-området og sætter fokus på best practice og på, hvordan Sverige, Norge og Finland adskiller sig fra Danmark på HR-området. 

Samarbejdet mellem HR-foreningerne giver mulighed for mere fysisk synlighed og ambitionen er, at danske HR-chefer med dansk såvel som nordisk ansvar skal drage nytte af samarbejdet gennem netværk, videndeling og fokus på best practice i de nordiske lande.

”Den skandinaviske ledelsesmodel er på nogle områder ens, men den differentierer sig også. Ved at indgå i et nordisk HR-samarbejde er det muligt at tage det positive fra Norge, Sverige og Finland og integrere det i den danske ledelsesmodel.”

Kim Staack Nielsen, Chairman, DANSK HR

HR Norge

”Fordelen ved dette samarbejde er, at vi kan tilbyde medlemsfordele på tværs af landegrænserne. De danske medlemmer kan få rådgivning på lige fod med HR Norges medlemmer inden for HR-faget. De kan få vejledning om love, regler og ansættelsesforhold, som gælder i Norge.

HR Norge forventer, at vi med dette samarbejde kan tilbyde et bedre medlemstilbud til alle medlemmerne i de nordiske lande. Vi kan sende henvendelser fra medlemmerne i de andre nordiske lande videre til de rigtige personer for bedst mulig medlemsservice.”
 

Anne L. Opedal, kommunikation, HR Norge 

Du kan læse mere om HR Norge og deres medlemsfordele på http://www.hrnorge.no/

HENRY

”Gennem dette samarbejde kan vi skabe direkte kontakt til HR-kollegaer i de andre nordiske lande, som kan være meget nyttig. Der er mange pan-nordiske virksomheder, og fusioner sker også ofte. I disse situationer vil det være nemmere at henvende sig til hinanden og få praktiske råd og lære om virksomhedskulturen i de nordiske lande.

Danske kollegaer er velkomne til HENRY arrangementer til HENRY priser. Vores arrangementer er for det meste gratis for vores medlemmer og dermed også for de danske kollegaer. Vi har flere arrangementer og netværksmøder på engelsk hvert år. Danske HR-folk skal bare fortælle os, at de er medlemmer af DANSK HR. Vi kan også hjælpe ved praktiske spørgsmål, og vi har før hjulpet danske virksomheder ind på det finske marked.

Der er masser af tilfælde, hvor vi kan drage nytte af hinanden, dele oplysninger og nyttige kontakter. Vi kan også være behjælpelige, når man flytter job fra Danmark til Finland og vice versa.”

HENRY

Du kan læse mere om HENRY og deres medlemsfordele på http://www.henryorg.fi/

Sveriges HR Förening

"Det er vigtigt, at vores medlemmer i alle de nordiske lande får mulighed for at drage nytte af rapporter fra HR-foreningerne i de nordiske lande. I Sveriges HR Förening arbejder vi hele tiden på at øge medlemsfordelene for vores medlemmer og dermed også for de danske medlemmer af DANSK HR. Tæt nordisk samarbejde kan skabe mange nye idéer og forslag til at øge medlemsfordelene. Med det nye nordiske samarbejde kan vi tilbyde bedre tilbud til vores egne medlemmer og medlemmerne i de andre nordiske HR-foreninger.”

Lena Kraitsik, Sveriges HR Förening

Du kan læse mere om Sveriges HR Förening og deres medlemsfordele på www.sverigeshrforening.se

 

Hvis du vil høre mere om DANSK HR’s samarbejde med de nordiske HR-foreninger, og hvad det betyder for dig som medlem af DANSK HR, så kontakt Kim Staack Nielsen på tlf. 86 21 61 11.