09.09.2015
Danskernes arbejdslyst er kortlagt
Af Mikkel Hundborg, Krifa – indeks@krifa.dk
Arbejdsglæde, trivsel og arbejdslyst står højt på dagsordenen i mange danske organisationer. Det målrettede arbejde med at øge arbejdslysten skaber ikke bare større arbejdsglæde og livstilfredshed hos medarbejderne, men har også åbenlyse effekter i forhold til lavere sygefravær, højnet serviceniveau og større kreativitet, hvilket alt sammen kan aflæses på bundlinjen.
Men hvordan ser arbejdslysten så helt konkret ud, og hvilke knapper skal vi dreje på for at øge den? Det satte Krifa og Institut for Lykkeforskning sig for at afdække med God Arbejdslyst Indeks 2015. I samarbejde med TNS Gallup har vi bedt mere end 2.500 repræsentativt udvalgte danske lønmodtagere om at vurdere deres liv og arbejde på en lang række områder. Alle data er bearbejdet i en stor faktoranalyse, hvorved en stribe forskellige nye og formodede sammenhænge i danskernes arbejdsglæde nu er kortlagt.
God Arbejdslyst Indeks 2015 er en af de mest omfattende undersøgelser af danskernes arbejdslyst og sammenhæng med det gode liv og udgør et væsentligt bidrag til vores viden om arbejdsglæde og trivsel.
Seks faktorer kortlagt
Forskning peger på en lang række faktorer, der påvirker vores arbejdslyst. Med afsæt i disse og ved bearbejdning af undersøgelsens data kortlægger indekset følgende seks faktorer: mening, ledelse, balance, medbestemmelse, resultater og kolleger.
Mening kigger bl.a. på, hvor meningsfyldt arbejdet opleves for medarbejderen, herunder om arbejdet er interessant, giver stolthed, eller om arbejdet bidrager positivt til andre menneskers tilværelse.
Ledelse handler om medarbejderens oplevelse af den nærmeste ledelse, og i hvilken grad man oplever en faglig ekspertise og en social kompetence i ledelsen.
Balance undersøger to dimensioner. Balancen inden for arbejdspladsen, hvilket vil sige sammenhængen mellem de opgaver, der stilles, og tiden til at løse dem. Derudover balancen uden forarbejdspladsen, hvilket vil sige sammenhængen mellem privatliv og arbejdsliv.
Medbestemmelse handler om, hvorvidt medarbejderen oplever at have indflydelse på sit arbejde. Det drejer sig bl.a. om indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdet, men også medbestemmelse i forhold til vigtige beslutninger, der træffes, som har direkte påvirkning på medarbejderens arbejde.
Resultater drejer sig om følelsen af at opnå mål og delmål i sit arbejde og om oplevelsen af at se konkrete resultater af sit arbejde. Derudover om medarbejderen oplever fremskridt i sit daglige arbejde.
Kolleger som faktor handler om den sociale lim på arbejdspladsen. Om medarbejderen oplever en omsorgsfuld kultur, kan være sig selv og oplever at være en del af det sociale fællesskab. Dertil kommer oplevelsen af at have faglige, kompetente kolleger.
Temperaturer og effekter
God Arbejdslyst Indeks 2015 kortlægger to sider af arbejdslysten, temperaturen og effekterne. Temperaturen viser, hvordan det står til med arbejdslysten hos medarbejderne på danske arbejdspladser, både samlet set og på faktorniveau. Effekterne viser, hvad der er vigtigst for medarbejdere i deres arbejdsliv, og besvarer dermed, hvor den største effekt findes i indsatsen for at øge tilfredsheden i arbejdslivet.
Arbejdslysten har det godt
Kigger vi først på temperaturen, ser vi, at danskernes samlede arbejdslyst ligger på indeks 74, hvilket antyder, at arbejdslysten i Danmark har det ganske godt. Da det er første år, at indekset er lavet, kan vi ikke sammenligne tallet med tidligere år.
På faktorniveau grupperer de seks faktorer sig i to. De tre faktorer mening, resultater og kolleger klarer sig godt med indekstal fra 73 til 76. Til gengæld har faktorerne ledelse, balance og medbestemmelse det værre med indekstal på mellem 63 og 65. Det indikerer, at selv om den gennemsnitlige arbejdslyst er relativ høj, så er der særligt tre faktorer, der trækker arbejdslysten ned, og som dermed bør have særligt fokus.
Faktorerne påvirker arbejdslysten forskelligt
En ting er, hvordan arbejdslysten har det i et øjebliksbillede, men God Arbejdslyst Indeks 2015 indfanger også, hvilke faktorer der reelt betyder mest for trivslen i arbejdslivet, og her er det særligt interessant, at de seks faktorers bidrag til den samlede arbejdslyst er meget forskellige.
En effekt skal forstås sådan, at hvis en faktor øges med ét point på en skala fra 0 til 10, så øges den samlede arbejdslyst med faktorens effekt. Eksempelvis kan det at øge en medarbejders oplevelse af mening med ét point øge medarbejderens samlede arbejdslyst med 0,42.
Mening: 0,42
Ledelse: 0,20
Balance: 0,14
Medbestemmelse: 0,13
Resultater: 0,10
Kolleger: 0,05
Mening er den faktor, der uden sammenligning påvirker arbejdslysten allermest. Faktisk har faktoren mening dobbelt så stor effekt som nummer to, som er faktoren ledelse. Derudover er det faktoren kolleger, der springer i øjnene med en beskeden effekt på 0,05. Det resultat kom også meget bag på os og har betydet, at vi sætter særligt fokus på kolleger i næste års indeks 2016 for at blive klogere på denne sammenhæng. Selvom kollegerne ikke er blandt de vigtigste faktorer for vores arbejdsliv, så er det den af alle faktorerne, der har den allerstørste effekt på den samlede livstilfredshed, hvilket indikerer, at kolleger har en betydning, der rækker ud over selve arbejdslivet.
Målrettet arbejde med arbejdslysten
Med indekset i hånden er spørgsmålet om god eller dårlig arbejdslyst ikke længere så diffust. God Arbejdslyst Indeks giver håndtag på arbejdslysten og skaber et konkret sprog for de elementer, som vores arbejdsglæde består af. Dermed står alle muligheder for at øge arbejdslysten åbne.
Dialogen er nøglen og stedet at starte. Hvad der giver os hver især arbejdslyst, er individuelt, men indekset skaber alligevel et fundament med nogle almene faktorer, der i større eller mindre grad påvirker os alle.
Artiklen er bragt i sin fulde længde i DANSK HR’s magasin HR-chefen nr. 4 2015
God Arbejdslyst Indeks 2015 kan hentes på krifa.dk/indeks