Helle og Michael_Vinder 2017_WEB.jpg

HR-prisen 2017 går til

HR-chef Helle Lund Gregersen og HR-konsulent Michael Lindgaard Hedemann fra Middelfart Sparekasse.

Worklife Investment

Middelfart Sparekasse investerer proaktivt og massivt i medarbejdernes arbejdsliv ved at gøre medarbejderne så attraktive, som mulige – ikke kun internt for Sparekassen, men også mod arbejdsmarkedet generelt. Det er en tilgang til kompetenceudvikling, som ikke er set før i finanssektoren, og hensigten er at ruste medarbejderne bedst muligt til fremtidens arbejdsmarked i en sektor, hvor forandringerne står i kø.

På baggrund af dette initiativ vinder HR-chef Helle Lund Gregersen og HR-konsulent Michael Lindgaard Hedemann fra Middelfart Sparekasse HR-prisen 2017 uddelt af DANSK HR.

Middelfart Sparekasse blev indstillet til HR-prisen 2017 på baggrund af Sparekassens arbejde med et stort strategi- og organisationsprojekt omkring medarbejdernes kompetencer. Et projekt der er foldet ud omkring Finansforbundets ”Worklife Investment” i en partnerskabsaftale med samme.

”Vi ser ikke noget alternativ til at klæde vores medarbejdere på til fremtidens udfordringer. At de bliver attraktive for andre virksomheder, må vi leve med, for vi kan ikke klare os i fremtiden uden dygtige, omstillingsparate medarbejdere. Vores opgave er at være så god en arbejdsplads, at de ikke har lyst til at forlade os - og at kunne rekruttere de bedste, når vi har brug for nye kolleger,” siger HR-chef Helle Lund Gregersen, Middelfart Sparekasse.

I Middelfart Sparekasse er Worklife Investment et organisationsprojekt, der med udgangspunkt i Sparekassens treårige strategi ”Strategi 2018 – Den Gyldne Middelvej v. 2.0” har til formål at:

  • Kompetenceafklare alle medarbejdere og ledere for dermed at give et solidt fundament for den fremtidige kompetenceudvikling
  • Give alle medarbejdere og ledere det rette mindset i forhold til vigtigheden af kompetenceudvikling og kompetencetilpasning – både ift. Sparekassen, men også hvis man ønsker at skifte spor karrieremæssigt
  • Give alle medarbejdere og ledere muligheden for at investere i eget arbejdsliv og dermed være så attraktive som muligt – ikke kun i Sparekassen, men mod hele arbejdsmarkedet
  • Vise hver enkelt medarbejder, at man faktisk indeholder langt flere kompetencer, end man tror - og bringe disse i anvendelse i forhold til at opnå målene i Strategi 2018.

HR-prisen 2017 blev offentliggjort og uddelt torsdag d. 5. oktober kl. 14.45 under Træfpunkt HR i Øksnehallen i København.

Fakta om Worklife Investment

  • Projektet er afviklet i samarbejde med Finansforbundet og karrierekonsulent Helle Buus
  • Der er i alt afholdt 20 workshops
  • I alt har cirka 270 ud af Sparekassens 315 medarbejdere deltaget
  • Som forberedelse til workshoppen har medarbejderne forholdt sig til egne kompetencer og har påbegyndt eget kompetenceregnskab, som blev færdiggjort på selve workshoppen
  • Det færdige kompetenceregnskab er sendt til egen leder og HR, som laver en samlet opgørelse over Sparekassens kompetencer
  • De individuelle kompetenceregnskaber blive brugt fremadrettet i forbindelse med medarbejderens udvikling, herunder til MU-samtaler 

Fakta om HR-prisen

  • HR-prisen uddeles af interesseorganisationen DANSK HR.
  • Som en fast tradition rundes HR-messen Træfpunkt HR® af med uddelingen af årets HR-pris.
  • HR-prisen uddeles til en person, som har gjort en ekstraordinær indsats / opnået ekstraordinære resultater inden for HR-området.
  • I år uddeler DANSK HR HR-prisen for 21. gang.
  • Indtil d. 15. juni var det muligt at indstille en privat eller offentlig virksomhed, som har gjort sig fortjent til at vinde årets HR-pris.
  • Indtil d. 1. september var det muligt at stemme på de nominerede kandidater.
  • De nominerede kandidater til årets HR-pris var:
    • Middelfart Sparekasse, HR-chef Helle Lund Gregersen og HR-konsulent Michael Lindgaard Hedemann
    • Telia Danmark, HR Direktør Helle Høyen

Tidligere modtagere af HR-prisen        

  • 2016 HR-direktør, Pernille Sandberg, Falck Assistance
  • 2015 Personale- og Organisationschef Tom Uldahl Christiansen, Ikast-Brande Kommune
  • 2014 Adm. direktør Søren Lockwood, SEB Pension
  • 2013 HR-direktør Lise-Lotte Helms-Olesen, McDonald’s Danmark
  • 2012 HR Projektleder Anne Mette Hildebrand og HR Manager Claus Rasmussen, Electrolux Home Products Denmark
  • 2011 HR-direktør Søren Ikast Pedersen, Orifarm Group
  • 2010 Corporate Vice President, Stakeholder Relations Jesper Allentoft, Chr. Hansen
  • 2009 Direktør Lisbeth Lollike, Personalestyrelsen
  • 2008 HR-direktør Poul Nielsen, Bring Citymail
  • 2007 Direktør Roald Steen Jakobsen, Vestas People & Culture, Vestas Wind Systems
  • 2006 HR Manager Lene Kjærbo Groth, IKEA Danmark
  • 2005 Nordic HR Director Maj Britt Andersen, SAP Nordic
  • 2004 Personaledirektør Aase Mikkelsen, SAS, Human Ressources Corporate Danmark
  • 2003 Afdelingsdirektør i medarbejderafdelingen Poul Frits Nielsen, Jyske Bank
  • 2002 Personaledirektør Jens Tofft, NCC
  • 2001 Coach Ann Langballe Madsen, LandboNord
  • 2000 Personale- og organisationsdirektør Karsten Hetland, Tele Danmark
  • 1999 Udviklingschef Karin Lyngby Christensen, Carl F. Petersen Holding
  • 1998 Personalechef Anne-Marie Westergaard, Navision Software A/S
  • 1997 Personalechef Marianne Zinck, Statoil