HR-chefen 1 - 2014

Tema: HR i tal

Kan man sætte tal på mennesker?

HR handler om mennesker, så hvorfor skal vi så beskæftige os med tal?
Dette spørgsmål har man nok stillet sig selv i mange HR-afdelinger gennem årene, men de fleste har vel i dag fået en forståelse for, at det faktisk kan give rigtig god mening at sætte tal på HR.
For det første giver tal et godt beslutningsgrundlag, og for det andet giver tal en mere kvalificeret dialog i virksomheden, blandt andet med andre linjeledere og topledelsen om kommende aktiviteter. I HR har vi ofte haft alle de rigtige argumenter, når vi har fremlagt nye HR-initiativer, men vi har til tider talt for døve øre, fordi vi ikke har snakket det samme sprog som de andre i ledergruppen – vi har talt HR-sprog, og de har snakket tal-sprog.
Det er ved at være slut nu. Ikke dermed sagt, at vi ikke skal holde fast i vores faglighed og de gode HR-argumenter, for det skal vi selvfølgelig, men vi skal præsentere nye tiltag og forklare allerede opståede situationer i et sprog, som alle forstår.
På den baggrund har vi endnu en gang valgt at sætte fokus på ”HR i tal”, og vi vil i dette årets første nummer give et bud på, hvorfor vi skal måle, hvad vi allerede har af mål for HR samt derudover give en række bud på, hvad og ikke mindst hvordan vi helt konkret kan måle.
Det bliver ikke sidste gang i år, at temaet handler om tal. I et senere nummer i år sætter vi fokus datadreven HR. Tanken bag dette er, at der for alle virksomheder bliver et øget fokus på data, og at det bliver de data, der kommer til at danne baggrunden for fremtidige beslutninger. Datadreven HR vil derfor ikke kun ændre det, at vi skal kunne tal – der bliver også brug for, at vi kan ændre vores mindset, således at vi automatisk gør data til baggrund for vores beslutningsgrundlag.
Så lad dig inspirere af dette nummer, øv dig i at sætte tal på, og glæd dig så til oktober-udgaven af HR-chefen, hvor du får endnu en vinkel på dette vigtige emne.
God læselyst.


Rejsen mod strategisk HR rapportering

At definere og få sat mål på de kritiske succeskriterier for HR-leverancen er en proces. I dag er HR-rapporteringen et vigtigt ledelsesværktøj, der bliver brugt fra top til gulv i Codan/Trygg-Hansa.

Thomas Hedegaard Rasmussen, Ph.D., Vice President HR Data & Analytics, Royal Dutch Shell

Målbar HR – Råd fra praksis


Af chief of staff Mette Nørlem, DANSK HR og partner Morten Kamp Andersen, proaceur

Tal, der taler

De ydre krav til HR har ændret sig markant over de seneste 10 år. Et af de største ændringer er kravet om måling og dokumentationen af effekten af HR - et krav, der generelt er positivt for HR, men som for mange er en stor udfordring, og som volder mange problemer. Måling og dokumentation af HR’s effekt er vigtig af tre årsager; for at øge effektiviteten, for at tale ind i forretningens sprog og dermed drive en intern HR-agenda samt at give HR et redskab til at skabe en forbindelse mellem HR og de konkrete forretningsmål og dermed vælge hvilke HR-indsatser, der giver mest strategisk værdi.

Morten Kamp Andersen, Partner, proaceur

Måling af kompetencer.

Måling af viden og kompetencer er mulig, hvis man følger disse enkle råd. Viden og kompetencer er svære at opstille nøgletal for og måle, uden at det enten bliver for generelt og derfor svært at bruge til noget konkret eller for omstændigt at indsamle data på og måle. For at skal kunne give mening må udgangspunktet derfor altid være formålet med målingen.

Susie Lynge, Netværksekspert og partner, Netværk Akademiet

Mål effekten af din netværksindsats

Få fem gode råd til, hvordan du bruger dit netværk målrettet og bevidst – og opnår den indflydelse og de resultater, god networking bidrager med.

Line Bartholomæussen Nielsen, DANSK HR

Generelle HR-mål

De valgte nøgletal har fokus på det strategiske og forretningsmæssige niveau, de er enkle og forståelige og beskriver almene forhold, som alle organisationer kan beregne. Tallene er lette at udregne på baggrund af eksisterende databaser. Pointen i nøgletallene er blandt andet, at de skal kunne benchmarkes på tværs af organisationer. På den måde kan den enkelte organisation sammenligne sin HR-performance med andre.

Line Bartholomæussen Nielsen, DANSK HR

HR-omkostninger

Inden for HR-omkostninger findes der forskellige omkostningsberegnere, som estimerer de økonomiske konsekvenser af niveauet for personaleomsætning og sygefravær. Omkostninger inden for HR baserer sig på en beregningsmodel, hvori der indgår lokale estimater, f.eks. vikarudgifter eller tid anvendt til rekruttering af nye medarbejdere Modsat nøgletallene omkring de generelle HR-mål, kan disse ikke sammenlignes på tværs af organisationer. Omkostningsberegnerne anvendes typisk efter beregning af nøgletallene. De vil også kunne anvendes til simulation af ændringer i parametre, der indgår deri.

Mette Nørlem, DANSK HR

Skal vi gøre det bedre?

Kender du de mest almindelige HR-tal? Læs og se hvordan din virksomhed klarer sig i forhold til tallene på landsplan.

Martin Magelund Rasmussen, sekretariatschef i Center for HR

Målinger giver os fokus

Region Hovedstaden etablerede i 2012 fælles drift og service på løn- og personaleområdet samt uddannelses- og ledelsesudviklingsområdet. Ledelsen af den nye organisation traf fra starten det valg at forsøge at måle resultater og effekter. Det er ikke en let øvelse, men har til stadighed tvunget forretning og organisation til at forholde sig til, hvor HR – bredt forstået – kan kvantificeres.

Dana Minbaeva Professor in Strategic and Global HRM, Copenhagen Business School Founder of Human Capital Analytics Group

STOP GUESSING – START KNOWING!

On the importance of asking the right questions and taking responsibilities.

Helle Rosdahl Lund. Direktør i CBAF.dk Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv

Tre gode grunde til work life balance 2.0.


partner og kommunikationsrådgiver Anne Hasselholm, Jøp, Ove & Myrthu Vest P/S

Kohberg har munden fuld

Alle 500 medarbejdere fra Kohbergs Bakeries divisionen er på skolebænken i disse måneder i et af Danmarks største jobrotationsprojekter. HR-chef Nanna Noe ser det som en stor, men helt nødvendig mundfuld for at nå virksomhedens mål.

Nikolaj Henum

Den store virksomhed skal ledes, som var det en lille virksomhed

Dansk HR stiller i 2014 skarpt på udvalgte ledere og spørger ind til relevante udfordringer, som de har stået overfor, hvordan de har valgt at løse udfordringen, samt hvad udfaldet har været

11 TYPER ADFÆRD: FOR MEGET AF DET GODE GØR DIG DÅRLIG

Det at være entusiastisk, selvsikker og pligtopfyldende er gode egenskaber, når du skal udøve god ledelse. Men for meget af dette kan gøre dig til en leder, som ødelægger hele virksomheden.

Kim Staack Nielsen, Chairman, MBA, BA, DANSK HR

DANSK HR – nu med mere fokus på lokalt HR

DANSK HR etablerer her i 2014 en særlig DANSK HR-ambassadørordning med fem lokale HR-ansvarlige i områderne Syddanmark, Vestjylland, Nordjylland, Fyn og Sjælland/Lolland-Falster.

Benedicte Wiberg, Cand.jur og Partner, PwC & Anne Øvlisen, Cand.jur og Senior Manager, PwC

Udenlandske direktører risikerer lønbeskatning i Danmark

Det sker af og til, at et udenlandsk selskab beder direktøren om at varetage direktøropgaver i et dansk koncernrelateret selskab udover at bestride direktørjobbet i det udenlandske selskab.

Nyhedsspot


Helene Amsinck, parter og Anders Ingemann Schmidt, advokat

Er enlige mødre mindre fleksible? Og må det indgå som begrundelse for opsigelse?

(Højesterets dom af 7. oktober 2013) Ifølge Højesteret var opsigelsen af en kvindelig medarbejder ikke i strid med ligebehandlingsloven, til trods for at det i begrundelsen tilsyneladende indgik, at medarbejderen var mindre fleksibel i de uger, hun havde sine børn boende. Højesteret fandt, at fleksibilitet i relation til arbejdstid må anses for at være et kønsneutralt kriterium og lagde desuden vægt på, at virksomheden havde beholdt de medarbejdere, der bedst kunne varetage virksomhedens fremtidige opgaver.

Af Helle Mørk, HR- og Forretningsudviklingschef i Sherpa

Arbejde kan gøre dig rask!

”Vi ses på mandag!”. Der er ikke noget, Morten ønsker sig mere end at kunne sige dette til sine kolleger. Men efter mange år som MEGET engageret projektleder og med adskillige ekstra tillidsposter gik Morten ned med stress, der siden hen er blevet til depression.